Der findes i billedbogsgenren mange figurer, som er alene uden deres forældre, ligesom man ser det i serien om den lille dame frøken Ignora. To meget kendte eksempler på det ofte anvendte børnelitterære motiv er Jens Sigsgaards ”Palle alene i verden” (1942) og Astrid Lindgrens bøger om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, som bor alene i Villa Villekulla med sin hest og sin abe.
Bogen ”Her gik Victoria” skildrer tabet af en forælder og lægger sig hermed i forlængelse af de mange andre fortællinger i børnelitteraturhistorien om børn, der oplever at miste familiemedlemmer. To eksempler er Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” (1973) og Stian Holes ”Anna himmel” (2013).
Med bogen ”Mormor & Mormor” indskriver Charlotte Pardi og Rebecca Bach-Lauritsen sig i den række af såkaldte regnbuebøger, der skildrer de mange forskellige måder, man kan være en familie på. To eksempler på billedbøger, der skildrer andre familieformer end den traditionelle kernefamilie, er Gitte Camilla Buus Lyngbye og Kathrine Amalie Hvidmans bog ”Forunderlige familier” fra 2012, illustreret af Lillian Blakeley, og Pia Olsen og Karla Elena Olsens ”Hvor er Karlas far?” (2013), som har illustrationer af Ina Korneliussen.
Som børnebogsillustrator er Charlotte Pardi blandt andet blevet kaldt en opdateret udgave af Ib Spang Olsen, som ikke mindst er kendt for sine rustikke og humoristiske illustrationer af ”Halfdan Rasmussens ABC” (1967). To andre danske børnebogsillustratorer, som det er oplagt at sammenligne Charlotte Pardi med, er Lilian Brøgger, som gennem flere årtier har formidlet både det humoristiske og det sørgelige i en række børnebilledbøger, og Cato Thau-Jensen, som er kendt for sit farverige, humoristiske og til tider groteske billedsprog.