Foto: Sole Dalsgaard

Charlotte Pardi

cand.mag. Katrine Lehmann Sivertsen, Bureauet, september 2020.
Top image group
Foto: Sole Dalsgaard

Indledning

Den danske illustrator Charlotte Pardi har siden år 2000 stået for billedsiden i en stribe danske billedbøger til børn. Med en farverig, frodig og skitseagtig stil har hun siden sin debut som illustrator tegnet i børnehøjde og formidlet både det humoristiske og det svære med et særligt fokus på bøgernes karakterer og deres indbyrdes relationer.  

48647863

 

Blå bog

Født: 1971 i Spentrup.

Uddannelse: Afgangseksamen fra Designskolen i Kolding, 1998.

Debut: Rend mig i agterstavnen. Gyldendal, 2000.

Litteraturpriser: Del af Kulturministeriets illustratorprisudvalgs æresliste, 2000 og 2002. Danmarks skolebibliotekarers Børnebogspris, 2012. Indstillet til ALMA-prisen (Astrid Lindgrens Memorial Award), 2020.

Seneste udgivelse: Mormor & Mormor. Gyldendal, 2020. Tekst af Rebecca Bach-Lauritsen.

Inspiration: Ib Spang Olsen og Lilian Brøgger.

 

 

Lille frøken Pingelot. Gyldendal Family, 2018.

Artikel type
illustratorer

Baggrund

”Til sidst gik hun altid med en stor hat, fordi hun havde tabt sit hår. Hvis nogen skulle se hendes skaldede hoved, tog hun hatten af og sagde: ”Hokus pokus, flødeboller med kokos!””.
”Her gik Victoria”, s. 3.

Charlotte Pardi blev født i 1971 i den østjyske by Spentrup, som ligger 10 km nord for Randers. Hun voksede op i en kernefamilie med mor, far og en halvandet år ældre søster. Mens søsteren var dygtig til matematik og dansk, var Charlotte god til gymnastik. Og så kunne hun tegne, fortæller hun: ”Jeg har tegnet lige siden, jeg kunne holde på et stykke farvekridt, uden på huset, under bordene, alle steder, hvor der var et ledigt felt.” (dansklf.dk/nyheder/danmarks_skolebibliotekarers_børnebogspris_2012).

Charlotte Pardi afsluttede sin tid i grundskolen med et år på den kreative efterskole Frijsensbord Efterskole i udkanten af Hammel, før hun læste en to-årig HF i Randers. Hun tog herefter til England, hvor hun i fire måneder arbejdede på et bosted for mentalt handikappede. Hjemvendt til Danmark gik Pardi på Holbæk Kunsthøjskole, før hun i 1993 startede på Designskolen Kolding: Det sjove var, at pludseligt var man sammen med en hel masse andre, der kunne det samme som en selv. I mange andre tidligere sammenhænge havde det været lige modsat. Jeg var glad for at gå der, og det blev fem rigtig gode år,” fortæller Charlotte Pardi (dansklf.dk/nyheder/danmarks_skolebibliotekarers_børnebogspris_2012). I løbet af sin uddannelse nåede hun også at være udvekslingsstudent i Slovakiet.

Da Pardi skulle tage sin afgangseksamen som illustrator, blev det med et afgangsprojekt, hvor hun illustrerede tre forskellige folkeeventyr. Hendes interesse for at tegne til tekster, som beskæftiger sig med de store ting i livet på en umiddelbar måde, kom også siden til at præge hendes karriere som illustrator. Pardi tegnede herefter for dagbladet Politiken og til DGIs blad, og i år 2000 fik hun sin debut som børnebogsillustrator i Glenn Ringtveds billedbog ”Rend mig i agterstavnen”. Hun har siden illustreret en stribe billedbøger i samarbejde med forfattere som Katrine Marie Guldager, Mette Moestrup og Dy Plambeck, ligesom hun har illustreret flere undervisningsbøger. Hun har ligeledes tegnet for Weekendavisen, illustreret en Børnebibel genfortalt af Johannes Møllehave og meget andet.  

Charlotte Pardi bor med sin mand og datteren Maria, som er adopteret fra Etiopien, i nærheden af Birkerød.

Rend mig i agterstavnen

”Og pludselig har sådan en sørøverkaptajn lyst til bare at gå fuldkommen amok og kravle op i sin udkigstønde og brøle ud over Øresund, til han bliver koboltblå i hovedet: ”Så se dog på mig! Jeg er en sørøver! En vild og blodig og dødsensfarlig sørøver! Jeg kræver respekt!””
”Rend mig i agterstavnen”, s. 6.

Charlotte Pardi illustrerede i 2000 billedbogen ”Rend mig i agterstavnen”. Bogen er skrevet af Glenn Ringtved og er en historie om manglen på respekt for de gamle værdier – i form af en outdated sørøverkaptajn. Den gamle pirat i fortællingen sejler rundt i et afdanket sørøverskib, men må erkende, at ”det ikke er nemt at være sørøverkaptajn i dagens Danmark” (s. 2). Han må ikke kun kæmpe med broer og hurtigfærger og rige fritidssejlere, som ikke vil hoste op med deres juveler. Folk griner også af ham. Og til sidst får han nok. Sørøveren tænker ”Rend mig i agterstavnen” og går i land.

22871501

Charlotte Pardis farverige illustrationer til bogen er tegnet med løs hånd, med tydelige blyantstreger, penselstrøg og farveklatter og holdt i en heftig farveskala. Stregen er nærmest skødesløs – hverken kaptajnen eller børnene lever op til noget skønhedsideal, ligesom bipersonerne er tegnet med den satiriske side af Charlotte Pardis talent.

Bogens billeder udbygger bogens tekstside ved blandt andet at skildre figurernes kropssprog. Det gælder både, når den sure men også stolte sørøverkaptajn sidder tilbagelænet på en bænk med korslagte arme, og når han rasende råber ud over havet fra sin udkigstønde. Da kaptajnen bliver træt af at blive stirret på fra sin plads på bænken, har Pardi også i et closeup-billede i flere nuancer af rød skildret, hvordan sørøverkaptajnen hiver ud i kinderne og rækker tunge af folk, så man næsten kan fornemme, hvordan spyttet står ud af munden på ham.

Til sidst møder den gamle pirat en modig lille pige – i Pardis streg med rødt hår, rundt hoved og opstoppernæse. Pigen kan godt lide kaptajnen og er ligeglad med, at sørøveren påstår, at han ikke kan lide børn. Sammen med sine venner fanger hun ham og kilder ham under tæerne med en fjer. På bogens sidste sider ses en glad sørøverkaptajn og en masse glade og frække unger, som stævner ud på skattejagt. Ringtveds humoristiske tekst om en sur gammel sørøverkaptajn, som til sidst bliver glad igen i mødet med ukuelige og legesyge børn, er illustreret med tegninger, som både understøtter tekstsiden og tilføjer ekstra elementer til fortællingen.