Sara Rahmeh kalder selv ”Betonhjerter” for ”(…) en slags Vangede billeder med ekstra chili”, og romanen er også blevet kaldt en moderne udgave af Tove Ditlevsens ”Barndommens Gade” (begge citater fra Gaffa: Interview med Sara Rahmeh. Gaffa.dk, 2023-05-25).
Tove Ditlevsens ”Barndommens Gade” (1943) handler om Ester, der bor i en lejlighed på Vesterbro sammen med sine forældre og broren Carl, og vi følger Ester fra barndommen til ungdommen. Området på Vesterbro er stærkt klasseinddelt, og der udspiller sig små dramaer i hjørnerne, og samtidig er romanen primært en skildring af Esters psykologiske udvikling og hendes forvrængede selvbillede. Den psykologiske vinkel er sammen med Tove Ditlevsens metaforrige sprog noget af det, der adskiller ”Barndommens Gade” fra Sara Rahmehs forfatterskab, men deres fokus på arbejderklassen i et afgrænset boligområde er ens.
”Betonhjerter” har (endnu) mere til fælles med Dan Turèlls ”Vangede billeder” fra 1975. Ligesom ”Betonhjerter” er ”Vangede billeder” skrevet i mange små afsnit, der med kærlighed, nostalgi og ironi fremstiller barndomsbyen Vangede i 1950’erne. Dan Turèll var digter, og hans mundtlige tone, der ofte lignede spoken word, har Sara Rahmeh også – ikke mindst i debutdigtene ”Langt væk og lige om hjørnet”. Forfatterne har også det til fælles, at deres bøger ofte handler om geografiske steder. Byliv, boligområder og storbystemning er til stede hos begge forfattere, og de har begge en energirig og underholdende fortælleglæde.
Sara Rahmehs ”Betonhjerter” ligner også Stine Askovs roman ”Nøjsomheden” fra 2022. Nøjsomheden er navnet på det sociale boligbyggeri, hvor romanens fortæller, 19-årige Mona, bor, og som ”Betonhjerter” rummer ”Nøjsomheden” mange morsomme og elskelige personer, der med en enkel replik får deres helt eget liv, og hvor scenen tegnes med få og effektive penselstrøg.