Betonhjerter

Citat
”Abdulrahman hed engang Rasmus. Blokken er stadig ved at vænne sig til hans nye navn, selvom det snart er tre år siden, han skiftede det. Hans far kaldte ham alligevel aldrig for Rasmus, men uduelige køter. Rasmus har endnu ikke savnet sit gamle navn. Det minder ham om, dengang han stjal smøger fra sin mor, Anja, og bajere fra sin far, Bent, og det er ikke den person, han er længere. Den Rasmus er væk.”
”Betonhjerter”, s. 42.

Sara Rahmeh romandebuterede med ”Betonhjerter” i 2023 efter at have genfundet sine dagbøger fra barndommen, og dermed ligger hendes egne observationer til grund for romanens boligområde, Blokken. Om inspirationen har hun fortalt: ”Blokken er inspireret af min opvækst i Taastrupgård. Blokken i bogen er nok mere et fiktivt sted, men historierne om sammenholdet mellem naboerne, sladdertanterne, der scanner dig fra top til tå, og sammensmeltningen af kulturer kommer fra mine minder og dagbøger.” (Gaffa: Interview med Sara Rahmeh. Gaffa.dk, 2023-05-25).

136014846

Romanen rummer små portrætter af Blokkens beboere og steder, og undervejs er der enkelte plottråde at holde fast i. Én af trådene er, hvem der er far til den baby, som frisøren Tania er nedkommet med, og en anden er Yasmins mor, der begræder krigen i hjemlandet Syrien og som senere bliver syg. Yasmin selv er den 17-årige hovedperson, og hun er også den særdeles vidende og veloplagte jeg-fortæller. En uforløst forelskelse mellem Yasmin og gymnasiekammeraten Malik er en anden af romanens plottråde. Maliks forældre kunne egentlig godt tænke sig, at han overtog familiens bazar og grønthandel, men Malik er flyvsk af sind og ryger for mange joints nede i rygerkælderen – men udover jointsene er der ro og harmoni i det vestegnske miljø, og de forskellige portrætter rummer en kærlig accept af svære vilkår. Frisøren Tania har en efterfødselsreaktion, og viceværten Johnny prøver på at få kontakt til sin voksne søn, selvom ølflaskerne trækker mere i ham, og det brogede persongalleri indkapsles med humor og rammende beskrivelser. Her introduceres Johnny f.eks. i lakonisk stil: ”Han kalder de fleste kvinder for sure kællinger (…). Spørgsmålet er bare: Var de sure kællinger, da de mødte ham? Eller blev de sure kællinger af at kende ham?” (s. 32).

Selvom Johnny på mange måder er en skurke-type, så fremstilles han i en venlig, humoristisk og overbærende stil – for han er jo en del af Blokken. Som der står senere på samme side: ”Johnny er upassende, men ikke ubehagelig, giver det mening?”.