Jeg stak næsen ned i den og indsnusede duften og lod tungespidsen glide ud og strejfe den glatte skal. Det bitre fik min tunge til at trække sig ind igen, som et lille dyr, der vendte tilbage til sin hule. Så pressede jeg mine negle gennem mandarinskrællen og kunne mærke de skarpe dampe, der trængte ud.”
Den svenske forfatter Karolina Ramqvist er født i 1976 og er vokset op alene med sin feministiske mor. Hun var ofte alene hjemme som barn, fordi hendes mor arbejdede meget, og så kom hendes mormor og morfar med tog fra Malmö for at passe hende. Som det første gik mormoren i køkkenet for at bage kanelbullar og lave mad, svensk husmandskost som hun altid havde lavet det. For moderen var køkkenet en begrænsende plads, som kvinden skulle frigøre sig fra, mens det for mormoderen handlede om overlevelse – hun var barn i mellemkrigsårene, hvor Sverige var et ekstremt fattigt land og led af fødevaremangel – og ikke mindst omsorg og kærlighed. Karolina Ramqvist voksede op mellem disse to væsensforskellige måder at være kvinde på og forholde sig til mad på og skulle som ung feminist i 1990’erne finde sin egen plads i det og senere finde et mod til at skrive om mad, da det var forbundet med skam for hende.
Ramqvist debuterede med romanen ”När svenska pojkar började dansa” i 1997 og udgav i 1999 ”Flickvännen” (”Hans pige”, 2010) og fik samme år sit gennembrud med et bidrag i antologien ”Fisseflokken” i 1999. Hun blev kendt i Sverige, da hun offentliggjorde et privat – og temmelig mandschauvinistisk – brev fra den svenske musiker og forfatter Ulf Lundell.
I 2014 udgav hun den autofiktive ”Altings begyndelse”, der tager udgangspunkt i hendes egen opvækst med en feministisk mor. Det er både et opgør med og en hyldest til de stærke, dogmatiske 1970’er-feminister, fortæller forfatteren: »Under arbejdet med bogen skete der det sjove, at jeg faktisk fik lyst til at hylde de kvinder og skildre dem mere kærligt og humoristisk. I næsten 15 år har jeg været meget optaget af at italesætte svensk radikalfeminismes syn på kvindelighed, især mens jeg arbejdede for tidsskriftet Arena. I denne bog ville jeg gerne gribe det anderledes an. For mig har det været en måde at tilgive 1970’er-feministerne.« (Anna Ullman: Kan man fostre en feminist? Information, 2014-03-21).
I 2014 skrev Ramqvist filmmanuskript til den prisvindende kortfilm ”Cupcake”, og i 2015 udkom hendes roman ”Den hvide by”, som samme år modtog den prestigefulde P.O. Enquist-pris. ”Bjørnekvinden” fra 2019 er udkommet internationalt, og i 2022 skrev hun den personlige ”Brød og mælk” om sit komplekse og skamfulde forhold til mad.
Hun har udover romaner skrevet noveller, essays, dramatik, filmmanuskripter og kritik og har været chefredaktør på magasinet Arena og skrevet klummer til avisen Dagens Nyheter. Siden 2009 har hun været forfatter på fuld tid, og hun har tre børn og er gift med journalist Fredrik Virtanen.