Karolina Ramqvist debuterede i antologien ”Fisseflokken” (1999) med en tekst om at vokse op med en feministisk mor, og hendes roman ”Altings begyndelse” (2014) har samme udgangspunkt. Den handler om den 16-årige Saga, der er opdraget til frit at nyde sin krop og livet, og med henblik på at beskrive sine erfaringer litterært begiver hun sig ud på en seksuel erfaringsrejse med både jævnaldrende og ældre mænd. Ramqvist er generelt optaget af feminisme og kønsroller, af lyst og seksualitet og samfundets normer om, hvem der udnytter hvem i en seksuel relation.
I sin roman ”Brød og mælk” skriver Karolina Ramqvist ud fra sine egne erfaringer med mad og kærlighed i en litterær undersøgelse af, hvordan man kan forstå verden, kulturer og andre mennesker gennem mad. Hvor madlavning for hendes mors generation var noget, som kvinder for alt i verden ikke skulle bruge tid på, var der for hendes mormor en dyd og en nødvendighed, en omsorgsfuld kærlighed i de nøjsomme måltider. På den måde er romanen også en fortælling om 100 års kvindeliv i Sverige, om politiske strømninger og sociale idealer.
De personlige perspektiver om afhængighed af mad åbner for et tema om, hvordan vi kan bruge mad til at dulme, til at flygte og kontrollere vores følelser. Hos fortælleren hænger mad sammen med både følelsen af at blive forladt (når hendes mor bagte pandekager om morgenen, de dage hun ikke ville være hjemme om aftenen) og af nærvær, når hun spiste f.eks. risbudding med sine bedsteforældre. Hvordan kan man gennem sproget forstå og formidle sin afhængighed og den skam, der følger med? Relationen mellem mad og skrivning er Ramqvist også optaget af, da begge dele for hende handler om at skabe og give noget til nogen. Og så er mad også bare noget meget konkret: ”De første reaktioner, jeg fik på den titel, var, at den lød meget mytologisk, nærmest bibelsk. Men mad spiller jo også en stor rolle i andre kulturer og religioners mytologier, og mine første læsere troede, at jeg brugte brødet som symbol på noget større og modermælken som et billede på selve livet eller forbundetheden mellem mor og barn, men jeg skriver faktisk ikke om mad på et særligt symbolsk niveau. Mad er meget konkret for mig.” (Daniel Øhrstrøm: Mad kan føre til både fortabelse og frelse. Kristeligt Dagblad, 2023-08-11).
Sansninger og erindringer er nært forbundne, og Ramqvist fortæller i et interview, at hun har villet genskabe centrale minder i ”Brød og mælk” (Karolina Ramqvist i samtale med Jessica Gedin. Bodafors författarscen, august 2023). Den var let at skrive, fordi hun så tydeligt så sig selv som barn og næsten bare kunne tage diktat af de tanker, hun gjorde sig dengang. Hun har anvendt barnets sprog og tanker, og på den måde er det også blevet en bog om et barn, der blev forfatter.
Det er også en bog om klasserejse, og om alt det, der går i arv – kvindesyn, spiseborde og forholdet til mad – og om ensomhed, moderskab og skrivning.