Claudia Rankines seneste to bøger har begge undertitlen ”An American Lyric” (”Et amerikansk digt”). Hvis man holder sig til den engelske titel et øjeblik, så peger ”lyric” måske mere på poesiens rødder i mundtlig form. Ikke at der er fast metrik og bastante gentagelser hos Rankine. Formen er fleksibel og kan samle sig i længere og kortere tekster, som væves ind i hinanden til hvad man måske så må forstå som ét helt digt.
Selvom der ikke er fast metrik er der alligevel en mundtlighed, en videreførelse af den mundtlige fortælletradition til internettets tidsalder. Internettet fordi det også handler om at indsamle historier og viden, i det hele taget insistere på at flere forskellige former kan være der inden for det samme værk. Poesi og essays, værker der indsamler og organiserer funden tekst fra f.eks. TV-dækningen af Katrina-oversvømmelsen i New Orleans. Eller som beskrevet ovenfor hvordan hun indsamler historier om oplevelser af racisme fra venner og bekendte. Eller i nogle kollaborative værker med filmskaberen John Lucas, hvor hun f.eks. klipper en sekvens, hvor den algiersk-franske fodboldspiller Zinedine Zidane nikker en modspiller en skalle midt på banen, ind i sin poesi, så der er en dokumentation af det videoværk, som også findes på hendes hjemmeside.
Claudia Rankine er multimedial, men hele tiden med et formål: det er den brede, offentlige samtale, hun interesserer sig for, fordi den viser et bredt udsnit af de problematikker, hun er så interesseret i at beskrive.
Det hænger også sammen med det, at det er et portræt af det amerikanske samfund, og måske nogle mere usynlige systemer i det amerikanske samfund, hun hele tiden er optaget af at skrive frem. Samfundet trænger hele tiden igennem i de enkelte historier og viser, hvordan man er gennemløbet af ideologi og systemer, når man er et individ i det senmoderne samfund.
Men Rankine er for eftertænksom og nuanceret til at være direkte aktivistisk i sin skrift. Det hele bliver hele tiden drejet lidt rundt, så man til sidst får hele billedet, hvis man er en opmærksom læser. For det kræver hendes værk. Men det skaber også læserens opmærksomhed ved sin potente simplicitet.