I 2016 udgav Malene Ravn romanen ”Mia”. Her møder vi Mia og hendes søster Seline, som i deres voksenliv på hver deres måde forsøger at bearbejde deres opvækst alene med deres far. Mia, som efter faderens død er blevet boende på barndomsgården, lever et stille liv alene med sine dyr. Hun er helt anderledes end sin søster Seline, som har fået lavet større bryster, går med et tykt lag makeup og bor inde i byen sammen med sin voldelige kæreste Jacob, som hun hele tiden finder undskyldninger for. Selvom det forbliver usagt, antydes det i teksten, at faren har forgrebet sig seksuelt på Seline, og mens Seline forsøger at komme sig over dét svigt, kæmper Mia både med skyldfølelse over for sin søster, skyld over farens druk og over morens død, men også en smertefuld og vred skamfølelse over ikke at være blevet set af sin far.
52274893
Da dyrlægen Malthe overtaler Mia til at huse den hjemløse tyr Otto, som på grund af sit aggressive sind ellers vil blive slagtet, er det som et tegn på de aggressioner og det mørke, som har hobet sig op i Mia siden barndommen. Og da Jacob endnu engang sender Seline på hospitalet på grund af tæsk, kollapser den mur, som hun har bygget op omkring sig selv, sin opvækst og sine følelser.
Romanens fortælling berettes i tredjeperson fra Mias synsvinkel og består både af et nutidsspor og flashbacks til smertefulde følelser og situationer i Mias barndom, som er markeret i kursiv.
Nutidssporet og Mias flashbacks til barndommen er begge skrevet i nutid, som om fortiden stadig er til stede som en helt nærværende erfaring i Mia. Barndommen er som et traume, der definerer alt i hendes voksenliv, og som hun ikke kan ryste af sig.
”Mia” er en roman om skyld, skam og vrede, men også om afgrundsdyb ensomhed. Selvom deres fælles barndom binder de to søstre sammen, adskiller det dem også, og de viser sig i virkeligheden som to meget ensomme mennesker, der på hver deres måde forsøger at holde sig oven vande - men som til slut på hver deres måde går til grunde i sig selv.