malene ravn
Foto: Robin Skjoldborg

Malene Ravn

cand.mag. Maria Høher-Larsen, Bureauet, december 2018.
Top image group
malene ravn
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Malene Ravn demonstrerer med sit forfatterskab på tre romaner, at hun både mestrer at skrive den korte roman, der dirrer af fortættet drama, og den store slægtsfortælling med et stykke Danmarkshistorie som kulisse. Det psykologiske portræt af et menneske – især den unge kvinde eller den ensomme outsider – optager Malene Ravn, og hun har øje for de politiske, sociokulturelle og kropslige vilkår, der former et menneskes identitet og erfaring.

48232841

Blå bog

Født: 1971 i Virum.

Uddannelse: Cand.mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik, 1999.

Debut: Det eneste rigtige. Gyldendal, 2014.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Hvor lyset er. Gyldendal, 2020.

Inspiration: Per Petterson, Linn Ullmann, Siri Hustvedt, Henrik Pontoppidan, Kjell Westö, Marguerite Duras, Lydia Davis, Peter Laugesen, Ida Jessen.

 

 

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det uretfærdige i at stå udenfor, være dømt ude, det er aldrig selvvalgt, nogen har placeret dig der, fra du var helt lille og ny, i dit eget dårlige selskab, og det er ham der har gjort det, ham der har peget dig ud, skreget dig ud, sat sit mærke på dig, og du kan aldrig komme ind igen, alle kan se det på dig, alle kan lugte det […]”

”Mia”, s. 60.

Malene Ravn er født i Virum og voksede op i en familie, hvor begge forældre læste meget. Hun fortæller selv om den betydning, det havde for hendes lyst til litteratur: ”Bøgerne og læsningen gav mig en følelse af forbundethed med dem. Det var en verden, de åbnede for mig, og som vi tog del i sammen. Det var bare at træde indenfor, så voksede jeg i agtelse og fylde.” (Maria Høher-Larsen: Interview til Forfatterweb. December 2018).

Malene Ravn blev uddannet cand.mag. i dansk, sprogpsykologi og retorik i 1999. Hun arbejdede med tv i ti år, senest hos TV2 som kanalredaktør og projektleder. Fra 2011 til 2013 skrev hun spalten ORD i Politiken Bøger, hvor hun interviewede forfattere om deres forhold til ord.

I 2011 arrangerede Malene Ravn digtbegivenheden Guerilladigte, hvor hun sammen med etablerede og debuterende digtere forvandlede den trykte udgave af Den Blå Avis til én stor digtsamling. Om det projekt siger Malene Ravn: Formålet med Guerilladigte i Den Blå Avis var - for mig - at skabe opmærksomhed om digte og at vise folk, der ikke plejer at læse digte, at lyrik ikke behøver være svært og for de få indviede. At digte kan slå sprækker i hverdagen og være en del af hverdagslivet” (Malene Ravn: Guerilladigte i Den Blå Avis).

I 2014 udgav hun sin debutroman ”Det eneste rigtige” på Gyldendal, og i 2016 fulgte romanen ”Mia”. Senest har hun udgivet ”I dine øjne” (2018), som er inspireret af hendes veninde Jette Lehmanns slægtshistorie. Fortællingen om børnehjemsbarnet Erik, der er søn af en dansk mor og en kinesisk far, tager sit afsæt i historien om, hvordan en gruppe kinesere kom til Danmark i 1902 for at optræde i forbindelse med den kinesiske udstilling i Tivoli. Men bogen var lige ved ikke at blive til, fortæller Malene Ravn i et interview, for i sin researchproces opdagede hun, at forfatterkollegaen Jesper Wung-Sung sad og skrev på en lignende roman om sin oldefar. Men på trods af at bøgerne umiddelbart ligner hinanden i forhold til det historiske stof, som de tager udgangspunkt i, viste romanerne sig også at være meget forskellige: ”Ja, det var spændende med den udstillede kineser i Tivoli, og i begyndelsen troede jeg da også, at det var ham, jeg skulle koncentrere mig mest om, men i processen fandt jeg ud af, at Erik skulle være mit fokuspunkt. Det var ham, der var interessant for mig. Ham og kvinderne i hans liv.” (Kasper Schütt-Jensen: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Jyllands-Posten, 2018-11-19).

Malene Ravn arbejder i dag som forfatter på fuld tid, er gift for anden gang og bor med sine to børn på Frederiksberg.

Det eneste rigtige

”Jeg træder ind i mit køkken og føler mig lige så fremmed derinde som udenfor. Jeg kan høre fuglesang. Jeg har glemt at lukke døren. Jeg går tilbage og trækker døren fast i. Der bliver stille og varmt. Jeg tror ikke, jeg har lyst til at åbne den dør igen. Jeg tror ikke, jeg vil derud igen.”

”Det eneste rigtige”, s. 7.

I Malene Ravns roman ”Det eneste rigtige” fra 2014 kæmper Nina og Niels i deres parforhold. Niels har problemer med at holde sig fra kvinderne, Nina har problemer med sin jalousi, og disharmonien ulmer som en glohed bund i deres parforhold. Da Nina får besked fra lægen om, at hun ikke er i stand til at få børn, og Niels samme weekend går i seng med den purunge Marie, er det begyndelsen til en ægteskabelig skyttegravskrig, hvor den unge pige tages som et slags gidsel.

Nina inviterer Marie til at bo hos dem, først for at straffe Niels, men siden fordi hun selv kommer til at holde af Marie. Da Marie afslører, at hun er gravid, kompliceres tingene yderligere. Mens Niels insisterer på, at den unge pige skal ud af deres liv, gør Nina alt for at holde på hende. Langsomt går det op for Nina, at den unge pige udfylder et tomrum. Måske fordi hun minder Nina om sin egen adoptionsbaggrund? Måske fordi hun kan tage sig af Marie, som var hun et barn? Eller måske fordi Marie kan bære det barn, som Nina aldrig selv kommer til at bære?

51346416

Historien fortælles overvejende fra Ninas perspektiv i jeg-form, men i enkelte kursiverede kapitler berettes fra Niels’ synsvinkel. Marie forbliver som menneske et mysterium, og hverken Nina, Niels eller læseren indvies i hendes følelser og tanker. Hun er som en rekvisit i både dramaet og i Nina og Niels’ liv, og det understreges nærmest i Ninas gengivelse af hende som fuldstændig uden initiativ: ”Hun ejer ikke noget, og hun laver ikke noget. Men hun er altid meget velvillig. Når jeg kommer hjem fra arbejde, spørger jeg hende for eksempel, om hun har lyst til at gå en tur, eller om vi skal drikke en kop te. Det vil hun gerne.” (s. 80).

Sætningerne er korte, og alt overflødigt er skåret fra. Det sparsomme sprog fortæller, at Nina laver ratatouille, men er tavst om hendes sindstilstand. Handlingen foregår med få undtagelser inden for hjemmets fire vægge, hvilket skaber en fortættet og nærmest klaustrofobisk stemning, som afspejler det mentale fængsel af begær, jalousi og had, som især Nina befinder sig i. Og i takt med, at hun lukker sig ude af samfundet, forlader hun langsomt enhver moral for at tilfredsstille sit eget begær.

Mia

”Hun og hendes søster har det ret godt sammen selvom de er meget forskellige. Mia synes de har det ret godt sammen. På et tidspunkt, da de var små, forsvandt sproget mellem de to piger, det er sådan hun tænker det. Det der skete, var uoverstigeligt. Er uoverstigeligt. De kan nogenlunde rumme det som en uformelig masse imellem dem, en tavshed, som gør at de kan overleve, men som helt uafvendeligt skiller dem ad for evigt.”


”Mia”, s. 11.

I 2016 udgav Malene Ravn romanen ”Mia”. Her møder vi Mia og hendes søster Seline, som i deres voksenliv på hver deres måde forsøger at bearbejde deres opvækst alene med deres far. Mia, som efter faderens død er blevet boende på barndomsgården, lever et stille liv alene med sine dyr. Hun er helt anderledes end sin søster Seline, som har fået lavet større bryster, går med et tykt lag makeup og bor inde i byen sammen med sin voldelige kæreste Jacob, som hun hele tiden finder undskyldninger for. Selvom det forbliver usagt, antydes det i teksten, at faren har forgrebet sig seksuelt på Seline, og mens Seline forsøger at komme sig over dét svigt, kæmper Mia både med skyldfølelse over for sin søster, skyld over farens druk og over morens død, men også en smertefuld og vred skamfølelse over ikke at være blevet set af sin far.

Da dyrlægen Malthe overtaler Mia til at huse den hjemløse tyr Otto, som på grund af sit aggressive sind ellers vil blive slagtet, er det som et tegn på de aggressioner og det mørke, som har hobet sig op i Mia siden barndommen. Og da Jacob endnu engang sender Seline på hospitalet på grund af tæsk, kollapser den mur, som hun har bygget op omkring sig selv, sin opvækst og sine følelser.

Romanens fortælling berettes i tredjeperson fra Mias synsvinkel og består både af et nutidsspor og flashbacks til smertefulde følelser og situationer i Mias barndom, som er markeret i kursiv.

52274893

Nutidssporet og Mias flashbacks til barndommen er begge skrevet i nutid, som om fortiden stadig er til stede som en helt nærværende erfaring i Mia. Barndommen er som et traume, der definerer alt i hendes voksenliv, og som hun ikke kan ryste af sig.

”Mia” er en roman om skyld, skam og vrede, men også om afgrundsdyb ensomhed. Selvom deres fælles barndom binder de to søstre sammen, adskiller det dem også, og de viser sig i virkeligheden som to meget ensomme mennesker, der på hver deres måde forsøger at holde sig oven vande - men som til slut på hver deres måde går til grunde i sig selv.

I dine øjne

”Han hader sin far for at have ødelagt morens liv, og alligevel kan han ikke skyde skylden på ham. Det er dog mest Erik der har ødelagt hendes liv, det er jo ham der er her.
I sidste ende peger det hele tilbage på Erik, hadet, fortrydelsen, skylden, faren er her ikke, og Erik kender kun sig selv, der er kun ham at hade. Også derfor er de usynlige øjeblikke så befriende. Ingen ser ham når han er usynlig.”


”I dine øjne”, s. 312.

Malene Ravns slægtsroman ”I dine øjne” (2018) er baseret på virkelige personer og hændelser, inspireret af en venindes familiehistorie. Den handler om den kinesiske tryllekunstner Lai Fun, der kommer til København i 1902 for at deltage i den kinesiske udstilling i Tivoli. Han bliver i Danmark og gifter sig med Agnete. En provokeret abort i hendes teenageår har efterladt Agnete ufrugtbar, og hun får aldrig et barn sammen med Lai Fun. Men i en sen alder gør Lai Fun den 19-årige Gudrun gravid, da han er i Aalborg for at optræde. Da han stadig er gift med Agnete, vil han ikke have noget at gøre med sønnen, der kommer til at hedde Erik, og Gudruns forældre presser deres datter til at anbringe det uægte barn på et børnehjem i Aalborg med henblik på bortadoption. Gudrun har dog svært ved at give slip på sin søn, og hun henter ham nogle år efter, da hun er blevet gift med Alfred.

Eriks barndom er præget af svigt og ensomhed. Både derhjemme og i skolegården skal han høre for, at han er anderledes og forkert, og han tynges af en følelse af skyld over den måde, morens liv er endt. Da hans moster Bertha i København arrangerer en læreplads som elektriker til ham, beslutter han sig for at vende sin barndom ryggen og skabe sig sit eget liv. Handlingstråden ender ved Eriks datter Nete, som igennem sin opvækst har forsøgt at forstå afstanden til sin far og ikke mindst hans tavshed, når det kom til hans rødder og barndom. Modsat sin far er hun rundet af en tid, hvor det fremmedartede og eksotiske kinesiske islæt blot føjer kulør til den moderne identitet.

54643144

Romanen er delt ind i fire dele, der hver markerer en ny synsvinkel, hvorfra historien fortælles. I første del fortælles fra skiftevis Agnetes og Lai Funs synsvinkel, i anden del fra Gudruns, i tredje del fra Eriks og i fjerde del Netes.

”I dine øjne” er en roman om at finde sig selv og en roman om at høre til i et fællesskab – og også om ikke at høre til. Historien om Lai Fun og Erik er fortællingen om et homogent dansk samfund i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor det at være anderledes automatisk betød at stå udenfor. Men det er også en roman om at være kvinde i en tid, hvor det at blive gravid bestemte ens skæbne. Selvom Agnete og Gudrun ikke kender hinanden, er deres skæbner bundet sammen af de uønskede graviditeter og af de børn, som bliver taget fra dem på den ene eller den anden måde.

Genrer og tematikker

Malene Ravn definerer selv sine to første bøger, ”Det eneste rigtige” og ”Mia”, som ”nutidige, psykologiske dramaer, små, komprimerede historier,” som nærmest har ”karakter af kammerspil” (Kasper Schütt-Jensen: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Jyllands-Posten, 2018-11-19). Mens handlingen i disse romaner strækker sig over kort tid, er slægtsromanen ”I dine øjne” en større fortælling om flere generationer fra 1902 og frem til nutiden.

Her skildres menneskeskæbner, der formes af sociale, økonomiske og kulturelle vilkår i begyndelsen af 1900-tallet. Hovedpersonen Erik tillægges af sin omverden en bestemt identitet som fremmed på grund af sit udseende, og historien om hans rejse fra dansk-kinesisk bastardunge til succesfuld elektriker er derfor fortællingen om at kæmpe sig fri af andres øjne for i stedet at blive sig selv. Ifølge Malene Ravn er romanens tema vedkommende i det politiske klima i dag: Jeg er overbevist om, at de færreste af os er racister, men vi lider under den forestilling, at vi alle skal være ens. Vi skal ikke være ens for at blive behandlet lige. Vi bliver skræmt af forskellighed, fordi den føles som en trussel, men det må vi ud af. Vi er et lille land, og de, der ser anderledes ud, udgør så lille en del af befolkningen. Måske er vi lidt bagud, fordi vi er et så homogent land. Hvis der var flere, som ikke så ud som flertallet, så ville det nok ikke så være så farligt i vores bevidsthed.” (Kasper Schütt-Jensen: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Jyllands-Posten, 2018-11-19).

Et andet tema, som udfoldes i Malene Ravns forfatterskab, er moderskabet - både som en lykkelig begivenhed og som en smertefuld og problematisk erfaring. Det er især gældende for ”I dine øjne”, hvor beskrivelsen af moderskabet uløseligt er knyttet til beskrivelsen af kvinders vilkår i første halvdel af 1900-tallet. Der er i Malene Ravns romaner således mødre, der tvinges til at give deres barn væk, mødre der ikke føler sig knyttet til deres barn, mødre der dør og kvinder, der aldrig bliver mødre. Om det fokus i hendes forfatterskab fortæller hun: ”Kvinders vilkår og moderskab, både politisk og helt fysisk, det kropslige vilkår, optager mig. Det er egentlig ikke et bevidst valg, men det ligger lige for at udforske, fordi det fylder, ligger under huden, som en erfaring der snarere er fysisk end intellektuel, og som jeg oplever som vigtig at sætte ord på.” (Maria Høher-Larsen: Interview til Forfatterweb. December 2018).

Skyld – og især barnets følelse af skyld – er et andet tema. Dele af både ”Mia” og ”I dine øjne” er berettet fra barnets synsvinkel, og her er skyldfølelsen central. Mia bærer rundt på en følelse af skyld over morens død og skyld over det i bogen unævnelige, der hænder for hendes søster Seline. Oveni kæmper hun med en følelse af skam, som modsat skyldfølelsen aldrig benævnes direkte i romanen, men som giver sig til udtryk i hendes konstante higen efter farens anerkendelse og kærlighed. I ”I dine øjne” oplever Erik - udover den sociale skam ved at være anderledes - skyldfølelse over sin mors afmagt og lede ved sig selv og sin situation.

Beslægtede forfatterskaber

Har man læst Jesper Wung Sungs slægtsroman ”En anden gren” (2017), vil man sikkert bemærke et tematisk slægtskab til Malene Ravns ”I dine øjne”. Begge romaner er baseret på virkelige begivenheder og personer, og begge tager de udgangspunkt i den kinesiske udstilling i Tivoli i 1902, hvor en gruppe kinesere rejste til Danmark. Men lige så ens, de to fortællinger umiddelbart kan lyde, lige så forskellige er de også. Hvor Jesper Wung Sung fokuserer på den historiske beskrivelse og hans oldefars liv som kineser i København, Frederikshavn og Berlin i perioden 1900-1930, er Malene Ravns fokus på slægtshistorien og Erik som det konkrete billede på og ikke mindst den arv af fremmedhed og social skam, som bringes videre i Lai Funs slægt.

Om dette fortæller Malene Ravn: ”Jeg ville skrive følelsernes historie. I stedet for at skrive en historie med bagklogskabens blik ville jeg hellere prøve at være der i personerne, og det har været spændende at skrive en roman, hvor det historiske mest er et bagtæppe for fortællingen.” (Carsten Andersen: Jeg var ikke kæk, da familien skulle læse min roman. Politiken, 2018-11-10).

En anden forfatter, der også er optaget af kvindernes vilkår i første halvdel af det 20. århundrede, særligt i forhold til graviditet og moderskab, er Tove Pilgaard, der i sin debutroman ”Brudstykker af et pigeliv” (1982) beskriver det typiske kvindeliv på landet i 1940’erne og 50’ernes Danmark, hvor livet som kvinde var bestemt af nogle i forvejen veldefinerede kønsroller.

Malene Ravns romaner placerer sig desuden inden for en lang realismetradition i Norden, der blandt mange andre tæller en forfatter som Ida Jessen. Ligesom det er tilfældet i ”Mia”, danner landsbysamfundet også kulissen for de menneskelige dramaer i flere af Ida Jessens bøger, ligesom skildringen af naturen og ensomheden også er central hos Ida Jessen.

Ydermere leder den stramme og minimalistiske prosa, som karakteriserer Malene Ravns to første romaner - og måske særligt ”Det eneste rigtige” - også tankerne hen på Helle Helle, der i sit forfatterskab lader hverdagens banaliteter træde frem i teksten som sprog for store menneskelige dramaer.

Bibliografi

Romaner

Ravn, Malene: Det eneste rigtige. Gyldendal, 2014.
Ravn, Malene: Mia. Gyldendal, 2016.
Ravn, Malene: I dine øjne. Gyldendal, 2018.
Ravn, Malene: Hvor lyset er. Gyldendal, 2020.

Andre tekster

Ravn, Malene: Gadens stemmer. Her kommer skravlet som rejser sig op. Gadens stemmer/Saxo, 2016.

Om forfatterskabet

Her kan du læse om hendes bøger, følge med i forfatterens blog med billeder og videoer og læse om de foredrag, hun kommer ud og laver på biblioteker mm.
Læs uddrag fra forfatterens klumme ORD i Politiken, hvor hun fra 2011-2013 interviewede forfattere om et ord, de er særligt optagede af. På bloggen finder du også information om projekterne Gadens Stemmer og Guerilladigte i Den Blå Avis.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Malene Ravn

Kilder citeret i portrættet

Andersen, Carsten: Jeg var ikke kæk, da familien skulle læse min roman. Politiken, 2018-11-10.
Schütt-Jensen, Kasper: Tingene gentager sig. Vi bliver ved med at gøre de samme dumme ting mod hinanden. Jyllands-Posten, 2018-11-19.
Høher-Larsen, Maria: Interview til Forfatterweb. December 2018.