Kirstine Reffstrup er med sin debutroman inspireret af den tyske forfatter og kunstner Unica Zürns liv og forfatterskab. Som forfatter er Unica Zürn blandt andet kendt for bøger som ”Dunkler Frühling” fra 1969 (”Mørkt forår”, 2015) og ”Der Mann im Jasmin” fra 1977 (”Manden i jasminen”, 2017). Kirstine Reffstrups første roman kan placeres under kategorien exofiktion, da det er et værk, der tager udgangspunkt i og digter videre på en kunstners liv. I en nyere dansk sammenhæng kan debutromanen sammenlignes med exofiktive bøger som Christina Hesselholdts portræt af den amerikanske fotograf Vivian Maier i romanen ”Vivian” fra 2016 og Kristina Stoltz’ roman ”Cahun” (2019), hvor udgangspunktet for fortællingen er den franske surrealist med pseudonymet Claude Cahun.
Andre biografiske, eksperimenterende kunstnerromaner, som det er oplagt at sammenligne ”Jeg, Unica” med, er den svenske forfatter Sara Stridsbergs bog ”Drømmefakultetet” fra 2007, der handler om den amerikanske feminist og forfatter Valerie Solanas, og landsmanden Elin Cullheds roman ”Eufori: En roman om Sylvia Plath” fra 2022.
Med sin sansemættede og billedskabende prosa kan Reffstrup også sammenlignes med forfattere som Amalie Smith og Caroline Albertine Minor. Derudover nævner Kirstine Reffstrup selv den modernistiske britiske forfatter Virginia Woolf og især hendes roman ”Orlando” som en inspirationskilde, da hun skrev ”Jernlungen”. Virginia Woolfs roman handler om figuren Orlando, der lever gennem flere århundreder – fra William Shakespeares tid og frem til 1928, som er det år, romanen udkommer – og som undervejs forvandler sig fra kvinde til mand. ”Orlando” er en bog om blandt andet begær og kærlighed, som også undersøger, hvordan man forholder sig til sin tid og til sit køn. Romanen er desuden blevet set som en bog, der handler om forfatteren Vita Sackville-West.