Fakta og fiktion blandes i ”Jeg, Unica”, som er en eksperimenterende kunstnerroman om surrealisten Unica Zürn. Romanen er Kirstine Reffstrups fantasi om, hvordan Zürn har været og levet. Selv om bogen tager afsæt i historiske personer, kalder Reffstrup det ”en form for fri og stemningsbåret historie, en historie båret af sprog” og fortsætter: ”Jeg har gerne villet beskrive nogle af de landskaber, som personerne bevæger sig rundt i. Den historie, kroppe bærer med sig: at bade i en sø en sommerdag som barn, at gå rundt i et ruinlandskab efter krigen.” (Pauline Bendsen: Husmor, høvding, muse. Information, 2016-02-13).
Reffstrup skildrer et menneske i eksil, der bærer krigen med sig, men også en kvinde, der udlever sine kunstnerdrømme: ”Hendes liv følger Tysklands historie, der er delt i to efter krigen. Hun arbejdede og gik hjemme med to børn, efter krigen blev hun skilt og levede som kunstner. Hendes liv rummer både kvindernes, kunstens og krigens historie.” (Johanne Luise Boesdal: At blive sig selv gennem en anden. Information, 2015-12-04).
”Jernlungen” er en drømmende fortælling om to ensomme kroppe i forvandling. Romanens hovedpersoner er placeret i hvert sit land og i hver sin historiske periode, men har meget til fælles. Historien om Dreng, der hverken er en pige eller en dreng, er måske den polioramte Agnes’ forestilling om et barn fra en anden tid. De to børn er forbundne af de livsforandrende maskiner i deres liv og af længslen efter at bryde fri, udleve begæret og finde kærligheden. Forholdet mellem menneske og maskine er et af romanens omdrejningspunkter. Videnskabens nyskabelser kan give ny viden og redde liv, men samtidig ”har videnskaben været brugt som magtmiddel mod kroppe, der skiller sig ud,” forklarer Reffstrup. ”Teknologien kan både være omsorgsfuld og undertrykkende (…) det er dette dobbelt forhold, som jeg synes er virkelig interessant.” (Kim Andrea Brofeldt: Kirstine Reffstrup om Jernlungen. Gyldendal, 2023-11-20).
Reffstrup skriver ekspressivt og mættet med gengivelser af farve, lyd, lugt, smag og berøring. Hun benytter sig ligeledes af motiviske gentagelser og et fabulerende billedsprog. Skildringen af barnet Dreng indeholder sit eget queer-element i en bog, som også på andre måder handler om seksualitet, køn og krop. Andre vigtige temaer er ensomhed, længsel og frigørelse.