Beslægtede forfatterskaber

Næsten samtidig med ”Cremasterrefleksen” udkom Martha Flyvholm Todes ungdomsroman ”På Bornholm må man græde overalt”. De to bøger er blevet sammenlignet af flere anmeldere, for som Berlingskes anmelder skrev: ”Romanerne »snakker« med hinanden (…) Ligefremt, nøgternt, ærligt og med underspillet humor skildrer de det »stille« hverdagsliv som ung i Danmark her og nu.” (Kari Sønsthagen: Et ualmindeligt almindeligt liv. Berlingske, 2017-04-04). Historierne er vidt forskellige, men tonen og grundstemningen er den samme. I begge romaner forsøger et ungt, kvindeligt jeg at finde ud af en krise (i Todes roman er det sorgen over at have mistet sin stedfar) og ind til de mennesker, der betyder mest for hende. Både Ringo og Tode veksler mellem tragikomiske dialoger og selvrefleksion.

I Helle Helles roman ”Dette burde skrives i nutid” (2011) er hovedpersonen også indskrevet på et studie, som hun ikke rigtig kan komme i gang med. I stedet for at tage til undervisning gør hun en masse ting, som hun ikke helt ved, hvorfor hun gør. Der er desuden flere paralleller mellem hovedpersonen i ”Dette burde skrives i nutid” og den unge Helle Helle – præcis som der er paralleller mellem Laura Ringo og hendes hovedpersoner – eksempelvis Karla i ”Cremasterrefleksen” og Nelly i ”Efter kort tids sygdom”.

Helle Helle er også en af de forfattere, der har beskrevet livet som pårørende. I romanen ”De” fra 2018 refererer titlen til de to hovedpersoner – en mor og en datter. De lever en symbiotisk tilværelse, men da moren bliver ramt af brystkræft, vendes begges liv på hoved. Norske Cecilie Enger skriver i ”Mors gaver” fra 2016 om at være pårørende til en demensramt, og det samme gør Thomas Bredsdorff i bogen ”Tøsne og forsytia” (2017), som ikke er fiktion, men en skønlitterær forfatters beretning om at leve sammen med en partner, der langsomt forsvinder ind i en dødelig sygdom. Vil man dykke yderligere ned i skønlitteratur, der tager afsæt i pårørendeerfaringer, kan man med fordel læse ”Syg litteratur” fra 2017. Bogen er redigeret af Anne-Marie Mai og Peter Simonsen, der begge er professorer i litteratur ved Syddansk Universitet, og den indeholder skønlitterære tekster om blandt andet sygdom, behandling og pleje.