laura ringo
Foto: Charlotte Kusk Clausen

Laura Ringo

cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, marts 2018.
Top image group
laura ringo
Foto: Charlotte Kusk Clausen

Indledning

Laura Ringo sætter ord på, hvor svært det er at tage de første spæde skridt ind i voksenlivet anno 2010’erne. Hun skriver om ensomhed, frysepizzaer og ikke helt definerede forhold til mænd, for måske er det slet ikke nødvendigt at definere alting, så længe man har det rart og sjovt. Selv siger Ringo, at hun er optaget af relationer frem for handling, og det er faktisk heller ikke, fordi der sker så meget i debutromanen ”Cremasterrefleksen”. Til gengæld diskuterer romankaraktererne meget, for det er i dialogerne, at relationerne udfoldes og udfordres hos Laura Ringo.

52959926

Blå bog

Født: 15. juni 1990 i Næstved.

Uddannelse: BA i dansk fra Københavns Universitet (2015) med tilvalg i manuskriptudvikling på SDU. Bliver kandidat i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 2018.

Debut: Cremasterrefleksen. Gyldendal, 2017.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Cremasterrefleksen. Gyldendal, 2017.

Inspiration: Læser mest dansk prosa, indimellem også norsk og svensk, og er især inspireret af danske Stine Pilgaard og norske Erlend Loe, der begge kan få Laura til at sprutte af grin.

Artikel type
boern

Baggrund

”Søren var min bedste ven, indtil jeg mødte Viktor. Han var min eneste ven, indtil jeg mødte Viktor. Søren og jeg har gået på efterskole sammen. Søren kan godt lide at tromme på ting, og jeg kan godt lide folk, der larmer. Sådan opstod dét venskab. Jeg har ikke sagt til Søren, at han ikke længere er min bedste ven. Han ved det sikkert godt.”

”Cremasterrefleksen”, s. 26.

Laura Ringo – med det fulde navn Laura Marie Ringo – er født i 1990 og opvokset i Maglebrænde på Nordfalster på et nedlagt landbrug langt ude på landet. Hun hedder Laura efter sin oldemor og Ringo efter sin far, der er opkaldt efter Ringo Star – trommeslageren i The Beatles, og ja, Lauras far hedder faktisk Ringo til efternavn. 

Laura Ringo fortæller, at hun i folkeskolen fik middelmådige karakterer, men da hun til afgangseksamen i 9. klasse fik 11 for sin danske stil, begyndte det at gå op for hende, at hun muligvis godt kunne skrive. På efterskolen og i gymnasiet havde hun gode dansklærere, der opfordrede hende til at skrive mere. Hun skrev digte, og udgav dem bl.a. på Digte.dk.

Efter gymnasiet begyndte hun i 2010 at læse journalistik i Odense, men sprang fra studiet efter et halvt år, for som hun fortæller til Forfatterweb: ”Jeg hadede at interviewe folk, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan man fandt en nyhed.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018). Hun valgte i stedet at læse dansk ved Københavns Universitet og tog tilvalg i manuskriptudvikling ved SDU. I 2014 tog hun på et skriveophold på Vrå Højskole, og her begyndte hun at skrive prosa. ”Jeg fik så meget god feedback og litterær selvtillid, at jeg besluttede, at jeg ville have skrevet en roman, inden jeg fyldte 25. Det gjorde jeg, og den roman blev til ”Cremasterrefleksen”,” siger hun til Forfatterweb. (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018).

I sommeren 2018 bliver Laura Ringo kandidat i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet.

Udover ”Cremasterrefleksen” har hun fået udgivet novellen ”Ham og ham og ham” i online-litteraturtidsskriftet Lapidar.

Cremasterrefleksen

”– Kærlighed er tilfældig, har du tænkt på det? siger Viktor. Man møder altid nye mennesker, men det er ikke altid, man har lyst til at få en kæreste, lige for tiden vil jeg virkelig gerne have en kæreste, i dag spurgte jeg kassedamen nede i Fakta, om hun ville kysse.
– Hende med fregnerne? spørger jeg.
– Nej, hende, der er tyk, siger Viktor. Jeg har så meget kærlighed, at det kunne vokse ud over det hele, jeg får nærmest vejrtrækningsproblemer af det.
– Tror du ikke, det er fordi du ryger for meget hash? spørger jeg.”

”Cremasterrefleksen”, s. 81.

Laura Ringos debut ”Cremasterrefleksen” udkom i 2017. Den handler om Karla, der flytter til Odense for at læse journalistik. Hun kender ingen i byen bortset fra Søren. Hun taler i telefon med sine forældre og forsikrer dem om, at hun får ordentlig mad at spise, men i virkeligheden lever hun mest af mælkesnitter. Hun møder Sørens ven, den flyvske og følsomme Viktor. Han siger, at han bor hos sin kæreste, selvom Søren siger, de har slået op, og så bytter han rundt på en masse ord, f.eks. inseminere og insinuere. Ret hurtigt begynder Viktor at sove hos Karla, og Karla bruger pludselig meget mere tid sammen med ham end på at studere.

Karla begynder at date Jakob. Viktor siger, at Jakob ikke er god nok til hende, men Viktor siger så meget. Da Jakob begynder at overnatte hos Karla, siger Viktor f.eks., at hans cremasterrefleks – den refleks, der får testiklerne til at trække sig opad, når man aer en mand på inderlåret – er holdt op med at virke.

Nytårsmorgen overrasker Karla Viktor i færd med at give Jakob et håndjob. Hun flytter midlertidigt ind på Sørens sofa og vil hverken tale med Viktor eller Jakob. Lidt efter lidt bløder hun dog op. I mellemtiden er hun kommet frem til, at hun slet ikke vil være journalist. Hun slutter fred med Viktor, og de får en palmetatovering, som ikke er en partatovering, for de er jo bare venner. Men på allersidste side får Karla alligevel lige lyst til at tjekke, om Viktors cremasterrefleks er begyndt at virke.

”Cremasterrefleksen” er en ungdomsroman om at blive overmandet af voksenlivet og af muligheder og valg, man skal træffe selv. Hvordan laver man mad? Hvordan kan man være ”hjemme” på sit kollegieværelse i Odense, når det eneste sted, man føler sig hjemme er hos far og mor på Lolland? Hvornår er man kærester, og hvornår er man bare rigtig gode venner, der ligger i ske hver nat? Romanen er skrevet i en let tone med skarpe dialoger, der spidder problemstillingerne på humoristisk vis og derved letter problemerne en anelse. Fortællingen brydes fra tid til anden af en række anonyme bekendelser fra et chatsted, som Karla følger. De er underskrevet P20 og indledes alle med ’jeg indrømmer, at …’ De kommenterer handlingsforløbet som en slags dagbogsnotater, der er anonymiseret og lagt op offentligt.