Laura Ringo

Laura Ringo – med det fulde navn Laura Marie Ringo – er født i 1990 og opvokset i Maglebrænde på Nordfalster på et nedlagt landbrug langt ude på landet. Hun hedder Laura efter sin oldemor og Ringo efter sin far, der er opkaldt efter Ringo Star – trommeslageren i The Beatles, og ja, Lauras far hedder faktisk Ringo til efternavn. 

Laura Ringo fortæller, at hun i folkeskolen fik middelmådige karakterer, men da hun til afgangseksamen i 9. klasse fik 11 for sin danske stil, begyndte det at gå op for hende, at hun muligvis godt kunne skrive. På efterskolen og i gymnasiet havde hun gode dansklærere, der opfordrede hende til at skrive mere. Hun skrev digte, og udgav dem bl.a. på Digte.dk.

Efter gymnasiet begyndte hun i 2010 at læse journalistik i Odense, men sprang fra studiet efter et halvt år, for som hun fortæller til Forfatterweb: ”Jeg hadede at interviewe folk, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan man fandt en nyhed.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018). Hun valgte i stedet at læse dansk ved Københavns Universitet og tog tilvalg i manuskriptudvikling ved SDU. I 2014 tog hun på et skriveophold på Vrå Højskole, og her begyndte hun at skrive prosa. ”Jeg fik så meget god feedback og litterær selvtillid, at jeg besluttede, at jeg ville have skrevet en roman, inden jeg fyldte 25. Det gjorde jeg, og den roman blev til ”Cremasterrefleksen”,” siger hun til Forfatterweb. (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018).

I 2018 blev Laura Ringo kandidat i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet.

Udover ”Cremasterrefleksen” og ”Papirbryllup” har hun fået udgivet novellen ”Ham og ham og ham” i online-litteraturtidsskriftet Lapidar og novellen ”Bilka eller interrail” i antologien ”Mellem os”.

Laura Ringos debut ”Cremasterrefleksen” udkom i 2017. Den handler om Karla, der flytter til Odense for at læse journalistik. Hun kender ingen i byen bortset fra Søren. Hun taler i telefon med sine forældre og forsikrer dem om, at hun får ordentlig mad at spise, men i virkeligheden lever hun mest af mælkesnitter. Hun møder Sørens ven, den flyvske og følsomme Viktor. Han siger, at han bor hos sin kæreste, selvom Søren siger, de har slået op, og så bytter han rundt på en masse ord, f.eks. inseminere og insinuere. Ret hurtigt begynder Viktor at sove hos Karla, og Karla bruger pludselig meget mere tid sammen med ham end på at studere.

Karla begynder at date Jakob. Viktor siger, at Jakob ikke er god nok til hende, men Viktor siger så meget. Da Jakob begynder at overnatte hos Karla, siger Viktor f.eks., at hans cremasterrefleks – den refleks, der får testiklerne til at trække sig opad, når man aer en mand på inderlåret – er holdt op med at virke.

52959926

Nytårsmorgen overrasker Karla Viktor i færd med at give Jakob et håndjob. Hun flytter midlertidigt ind på Sørens sofa og vil hverken tale med Viktor eller Jakob. Lidt efter lidt bløder hun dog op. I mellemtiden er hun kommet frem til, at hun slet ikke vil være journalist. Hun slutter fred med Viktor, og de får en palmetatovering, som ikke er en partatovering, for de er jo bare venner. Men på allersidste side får Karla alligevel lige lyst til at tjekke, om Viktors cremasterrefleks er begyndt at virke.

”Cremasterrefleksen” er en ungdomsroman om at blive overmandet af voksenlivet og af muligheder og valg, man skal træffe selv. Hvordan laver man mad? Hvordan kan man være ”hjemme” på sit kollegieværelse i Odense, når det eneste sted, man føler sig hjemme er hos far og mor på Lolland? Hvornår er man kærester, og hvornår er man bare rigtig gode venner, der ligger i ske hver nat? Romanen er skrevet i en let tone med skarpe dialoger, der spidder problemstillingerne på humoristisk vis og derved letter problemerne en anelse. Fortællingen brydes fra tid til anden af en række anonyme bekendelser fra et chatsted, som Karla følger. De er underskrevet P20 og indledes alle med ’jeg indrømmer, at …’ De kommenterer handlingsforløbet som en slags dagbogsnotater, der er anonymiseret og lagt op offentligt.