laura ringo
Foto: Charlotte Kusk Clausen

Laura Ringo

cand.mag. Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, marts 2018. Senest opdateret af Marie Hauge Lykkegaard, Bureauet, marts 2019.
Top image group
laura ringo
Foto: Charlotte Kusk Clausen

Indledning

Laura Ringo sætter ord på, hvor svært det er at tage de første spæde skridt ind i voksenlivet anno 2010’erne. Hun skriver om frysepizzaer og forelæsninger, man ikke kan tage sig sammen til at følge. Og så skriver hun om nære relationer – både de gode, der spirer og om dem, der opsluger alt og leder en helt af sporet. Selv siger Ringo, at hun er optaget af relationer frem for handling, og nøglen til at forstå hendes romaner ligger i dialogen.

46006216

Blå bog

Født: 15. juni 1990 i Næstved.

Uddannelse: BA i dansk fra Københavns Universitet (2015) med tilvalg i manuskriptudvikling på SDU. Kandidat i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 2018.

Debut: Cremasterrefleksen. Gyldendal, 2017.

Litteraturpriser: Blixenprisen, 2019 for årets young adult-udgivelse.

Seneste udgivelse: Papirbryllup. Gyldendal, 2019.

Inspiration: Læser mest dansk prosa, indimellem også norsk og svensk, og er især inspireret af danske Stine Pilgaard og norske Erlend Loe.

Artikel type
boern

Baggrund

”Søren var min bedste ven, indtil jeg mødte Viktor. Han var min eneste ven, indtil jeg mødte Viktor. Søren og jeg har gået på efterskole sammen. Søren kan godt lide at tromme på ting, og jeg kan godt lide folk, der larmer. Sådan opstod dét venskab. Jeg har ikke sagt til Søren, at han ikke længere er min bedste ven. Han ved det sikkert godt.”

”Cremasterrefleksen”, s. 26.

Laura Ringo – med det fulde navn Laura Marie Ringo – er født i 1990 og opvokset i Maglebrænde på Nordfalster på et nedlagt landbrug langt ude på landet. Hun hedder Laura efter sin oldemor og Ringo efter sin far, der er opkaldt efter Ringo Star – trommeslageren i The Beatles, og ja, Lauras far hedder faktisk Ringo til efternavn. 

Laura Ringo fortæller, at hun i folkeskolen fik middelmådige karakterer, men da hun til afgangseksamen i 9. klasse fik 11 for sin danske stil, begyndte det at gå op for hende, at hun muligvis godt kunne skrive. På efterskolen og i gymnasiet havde hun gode dansklærere, der opfordrede hende til at skrive mere. Hun skrev digte, og udgav dem bl.a. på Digte.dk.

Efter gymnasiet begyndte hun i 2010 at læse journalistik i Odense, men sprang fra studiet efter et halvt år, for som hun fortæller til Forfatterweb: ”Jeg hadede at interviewe folk, og jeg kunne ikke finde ud af, hvordan man fandt en nyhed.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018). Hun valgte i stedet at læse dansk ved Københavns Universitet og tog tilvalg i manuskriptudvikling ved SDU. I 2014 tog hun på et skriveophold på Vrå Højskole, og her begyndte hun at skrive prosa. ”Jeg fik så meget god feedback og litterær selvtillid, at jeg besluttede, at jeg ville have skrevet en roman, inden jeg fyldte 25. Det gjorde jeg, og den roman blev til ”Cremasterrefleksen”,” siger hun til Forfatterweb. (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018).

I 2018 blev Laura Ringo kandidat i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet.

Udover ”Cremasterrefleksen” og ”Papirbryllup” har hun fået udgivet novellen ”Ham og ham og ham” i online-litteraturtidsskriftet Lapidar og novellen ”Bilka eller interrail” i antologien ”Mellem os”.

Cremasterrefleksen

”– Kærlighed er tilfældig, har du tænkt på det? siger Viktor. Man møder altid nye mennesker, men det er ikke altid, man har lyst til at få en kæreste, lige for tiden vil jeg virkelig gerne have en kæreste, i dag spurgte jeg kassedamen nede i Fakta, om hun ville kysse.
– Hende med fregnerne? spørger jeg.
– Nej, hende, der er tyk, siger Viktor. Jeg har så meget kærlighed, at det kunne vokse ud over det hele, jeg får nærmest vejrtrækningsproblemer af det.
– Tror du ikke, det er fordi du ryger for meget hash? spørger jeg.”

”Cremasterrefleksen”, s. 81.

Laura Ringos debut ”Cremasterrefleksen” udkom i 2017. Den handler om Karla, der flytter til Odense for at læse journalistik. Hun kender ingen i byen bortset fra Søren. Hun taler i telefon med sine forældre og forsikrer dem om, at hun får ordentlig mad at spise, men i virkeligheden lever hun mest af mælkesnitter. Hun møder Sørens ven, den flyvske og følsomme Viktor. Han siger, at han bor hos sin kæreste, selvom Søren siger, de har slået op, og så bytter han rundt på en masse ord, f.eks. inseminere og insinuere. Ret hurtigt begynder Viktor at sove hos Karla, og Karla bruger pludselig meget mere tid sammen med ham end på at studere.

Karla begynder at date Jakob. Viktor siger, at Jakob ikke er god nok til hende, men Viktor siger så meget. Da Jakob begynder at overnatte hos Karla, siger Viktor f.eks., at hans cremasterrefleks – den refleks, der får testiklerne til at trække sig opad, når man aer en mand på inderlåret – er holdt op med at virke.

Nytårsmorgen overrasker Karla Viktor i færd med at give Jakob et håndjob. Hun flytter midlertidigt ind på Sørens sofa og vil hverken tale med Viktor eller Jakob. Lidt efter lidt bløder hun dog op. I mellemtiden er hun kommet frem til, at hun slet ikke vil være journalist. Hun slutter fred med Viktor, og de får en palmetatovering, som ikke er en partatovering, for de er jo bare venner. Men på allersidste side får Karla alligevel lige lyst til at tjekke, om Viktors cremasterrefleks er begyndt at virke.

”Cremasterrefleksen” er en ungdomsroman om at blive overmandet af voksenlivet og af muligheder og valg, man skal træffe selv. Hvordan laver man mad? Hvordan kan man være ”hjemme” på sit kollegieværelse i Odense, når det eneste sted, man føler sig hjemme er hos far og mor på Lolland? Hvornår er man kærester, og hvornår er man bare rigtig gode venner, der ligger i ske hver nat? Romanen er skrevet i en let tone med skarpe dialoger, der spidder problemstillingerne på humoristisk vis og derved letter problemerne en anelse. Fortællingen brydes fra tid til anden af en række anonyme bekendelser fra et chatsted, som Karla følger. De er underskrevet P20 og indledes alle med ’jeg indrømmer, at …’ De kommenterer handlingsforløbet som en slags dagbogsnotater, der er anonymiseret og lagt op offentligt.

Papirbryllup

”Jeg kunne ikke holde ud at tænke på at have en hverdag, hvor jeg ikke længere boede sammen med Pil.
- Mennesker har brug for mennesker, var der engang en skolelæge, der sagde i en ungdomsserie, som Pil og jeg så sammen.
Jeg har ikke brug for mennesker, jeg har kun brug for Pil.”

”Papirbryllup”, s. 113.

I 2019 udkom Laura Ringos roman ”Papirbryllup”. Hovedpersonen Maja bor sammen med Pil i Pils etværelseslejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse, hvor de skifter imellem at grovæde og kaste op. Maja har lært Pil, hvordan man gør. Hun har nemlig kastet mad op i mange år. Med tiden er det blevet sådan, at Maja kun kan kaste op, når Pil også gør det ved siden af. Maja har i det hele taget rigtig svært ved at undvære Pil. Da pigerne bliver smidt ud af deres lejlighed, gør hun derfor alt, hvad hun kan, for at hun og Pil kan blive boende sammen.

Noget tyder dog på, at Pil ikke er helt så afhængig af Maja. Det bliver tydeligt i løbet af den fest, pigerne holder tæt på opsigelsesdatoen. Festen er deres papirbryllup. Den markerer, at de har boet sammen i et år. Med til festen er Bue – Maja kalder ham Idioten – som Pil ser rigtig meget. De er ikke kærester, siger Pil, men Maja fornemmer, at de måske er ved at blive det. Maja har en overraskelse til Pil på papirbryllupsdagen, men som aftenen skrider frem, og gæsterne bliver stadig mere fulde, bliver det sværere for Maja at fortælle Pil, hvad hun har gjort. Først langt ud på natten får hun sagt til hende – og resten af selskabet – at hun i al hemmelighed har købt lejligheden, de bor i. Pil bryder sammen i et anfald af angst, alkohol og mangel på mad og bliver kørt på skadestuen.

46006216

Romanen gennemgår papirbryllupsfesten time for time. I afgrænsede afsnit med klokkeslæt som overskrifter beskrives situationer fra festen. Løbende krydsklippes der til episoder, der går forud for papirbrylluppet. Gennem disse afsnit får vi beskrivelsen af pigernes venskab. Vi hører, hvordan de mødtes, og hvordan det i første omgang var Pil, der kom til Maja. Vi hører, hvordan Maja forguder alt ved Pil og gør alt, hvad hun kan for at opbygge og fastholde en tæt forbindelse til hende. Romanen tematiserer bulimi. Den viser også, hvordan man kan være afhængig af såvel cigaretter som af et bestemt menneske, og hvordan begge slags afhængighed kan smadre et menneskes virkelighedsopfattelse.

Genrer og tematikker

Laura Ringo skriver i sin debutroman om curlingbørnenes første skridt væk fra det trygge barndomshjem. Deres måde at klare sig på og deres måde at finde en plads i verden på er et centralt tema i ”Cremasterrefleksen”. Curlingbørnenes relationer til hinanden er mangetydige og defineres ikke nødvendigvis. Grænsen mellem venskab og noget mere end det er flydende. Det samme er sondringen mellem løgn og sandhed, rigtigt og forkert. Der er mange måder at klare sig på. Selv siger Laura Ringo, at hun er optaget af det nære og af at beskrive relationer: ”Det, jeg synes, litteraturen virkelig kan, er at beskrive, hvordan det er at være i en andens bevidsthed, og derfor interesserer jeg mig også mere for, hvad folk tænker og siger end for en stor historie med masser af action.” (Marie Hauge Lykkegaard: Interview med Forfatterweb, februar 2018).

Humor er også et gennemgående virkemiddel hos Ringo. Den træder hele tiden frem, hvad enten det er i dialogen eller i en komisk eller absurd situation. Humoren er kærlig, kontant og til stede konstant, også når hovedpersonerne har det svært, og det har de tit. Laura Ringo skriver om ensomhed – ikke den, hvor man er fysisk isoleret fra andre, men den, hvor man føler sig rodløs og alene, selvom man er omgivet af mennesker konstant. Den kan eksempelvis sagtens forekomme, mens man ligger i ske med sin bedste ven på et kollegieværelse.

Beslægtede forfatterskaber

Næsten samtidig med ”Cremasterrefleksen” udkom Martha Flyvholm Todes ungdomsroman ”På Bornholm må man græde overalt”. De to bøger er blevet sammenlignet af flere anmeldere, for som Berlingskes anmelder skrev: ”Romanerne »snakker« med hinanden (…) Ligefremt, nøgternt, ærligt og med underspillet humor skildrer de det »stille« hverdagsliv som ung i Danmark her og nu.” (Kari Sønsthagen: Et ualmindeligt almindeligt liv. Berlingske, 2017-04-04). Historierne er vidt forskellige, men tonen og grundstemningen er den samme. I begge romaner forsøger et ungt, kvindeligt jeg at finde ud af en krise (i Todes roman er det sorgen over at have mistet sin stedfar) og ind til de mennesker, der betyder mest for hende. Både Ringo og Tode veksler mellem tragikomiske dialoger og selvrefleksion.

Ringo nævner selv Stine Pilgaard som et af sine forfatterforbilleder, og de to forfattere har bestemt også en del tilfælles. Pilgaard skriver også om at vænne sig til at være voksen. I romanen ”Lejlighedssange” (2015) flytter hovedpersonen ind i en andelsforening og bliver ved med halvt at forvente, at nogen kommer og tager nøglerne til lejligheden fra hende.

I Helle Helles roman ”Dette burde skrives i nutid” (2011) er hovedpersonen også lige flyttet hjemmefra og har meget svært ved at få al tiden alene til at gå. Hun er også indskrevet på et studie, som hun ikke rigtig kan komme i gang med, og i stedet for at tage ud til det, gør hun en masse ting, som hun ikke helt ved, hvorfor hun gør. Helle Helles hovedperson er måske ikke så god til at svare igen som Laura Ringos romankarakterer, men udover det har de en del tilfælles. Der er desuden flere paralleller mellem hovedpersonen i ”Dette burde skrives i nutid” og den unge Helle Helle – præcis som der er paralleller mellem Karla i ”Cremasterrefleksen” og Laura Ringo selv.

Bibliografi

Ungdomsroman

Ringo, Laura: Cremasterrefleksen. Gyldendal, 2017.
Ringo, Laura: Papirbryllup. Gyldendal, 2019.

Noveller

Er udgivet i online-tidsskriftet Lapida.
Novellen ”Bilka eller interrail” er udgivet i ungdomsantologien Mellem os. Carlsen Puls, 2018.

Kilder citeret i portrættet

Lykkegaard, Marie Hauge: Interview med Forfatterweb, februar 2018.