– Hende med fregnerne? spørger jeg.
– Nej, hende, der er tyk, siger Viktor. Jeg har så meget kærlighed, at det kunne vokse ud over det hele, jeg får nærmest vejrtrækningsproblemer af det.
– Tror du ikke, det er fordi du ryger for meget hash? spørger jeg.”
Laura Ringos debut ”Cremasterrefleksen” udkom i 2017. Den handler om Karla, der flytter til Odense for at læse journalistik. Hun kender ingen i byen bortset fra Søren. Hun taler i telefon med sine forældre og forsikrer dem om, at hun får ordentlig mad at spise, men i virkeligheden lever hun mest af mælkesnitter. Hun møder Sørens ven, den flyvske og følsomme Viktor. Han siger, at han bor hos sin kæreste, selvom Søren siger, de har slået op, og så bytter han rundt på en masse ord, f.eks. inseminere og insinuere. Ret hurtigt begynder Viktor at sove hos Karla, og Karla bruger pludselig meget mere tid sammen med ham end på at studere.
Karla begynder at date Jakob. Viktor siger, at Jakob ikke er god nok til hende, men Viktor siger så meget. Da Jakob begynder at overnatte hos Karla, siger Viktor f.eks., at hans cremasterrefleks – den refleks, der får testiklerne til at trække sig opad, når man aer en mand på inderlåret – er holdt op med at virke.
52959926
Nytårsmorgen overrasker Karla Viktor i færd med at give Jakob et håndjob. Hun flytter midlertidigt ind på Sørens sofa og vil hverken tale med Viktor eller Jakob. Lidt efter lidt bløder hun dog op. I mellemtiden er hun kommet frem til, at hun slet ikke vil være journalist. Hun slutter fred med Viktor, og de får en palmetatovering, som ikke er en partatovering, for de er jo bare venner. Men på allersidste side får Karla alligevel lige lyst til at tjekke, om Viktors cremasterrefleks er begyndt at virke.
”Cremasterrefleksen” er en ungdomsroman om at blive overmandet af voksenlivet og af muligheder og valg, man skal træffe selv. Hvordan laver man mad? Hvordan kan man være ”hjemme” på sit kollegieværelse i Odense, når det eneste sted, man føler sig hjemme er hos far og mor på Lolland? Hvornår er man kærester, og hvornår er man bare rigtig gode venner, der ligger i ske hver nat? Romanen er skrevet i en let tone med skarpe dialoger, der spidder problemstillingerne på humoristisk vis og derved letter problemerne en anelse. Fortællingen brydes fra tid til anden af en række anonyme bekendelser fra et chatsted, som Karla følger. De er underskrevet P20 og indledes alle med ’jeg indrømmer, at …’ De kommenterer handlingsforløbet som en slags dagbogsnotater, der er anonymiseret og lagt op offentligt.