Se mere! råbte det inde i mig, da jeg havde læst de gule ark papir i laser.
Jeg tror, du vil synes om mit kontor, sagde han.”
Kort fortalt handler Hilde Rød-Larsens anden roman, ”Diamantkvelder” fra 2022 (”Diamantaftener”, 2023), om Agnete, der pludselig begynder at tabe håret, da hun er i 40’erne. Agnete er romanens jegfortæller, og hun skriver for at finde årsagen til hårtabet. Hun skriver om sin veninde Jenny fra studietiden i London og om sine weekender og ferier hos Jennys far Christoph, der er psykolog. Agnete indleder på hans initiativ et seksuelt forhold til Christoph, der foregår på terapibriksen og står på i mange år. Men det er ikke nemt for Agnete at fortælle sandheden om forholdet. ”Nej, jeg kan ikke komme ind til det, jeg vil, på denne måde, det, der gør, at jeg skriver dette her; jeg står i vejen. Jeg må væk.” (s. 103), som Agnete skriver i romanens første del. Derefter skifter romanen synsvinkel fra jegfortælleren Agnete til en tredjepersonfortælling om Marianne.
135201561
Selv om persongalleriet ændres i romanens anden del, er omdrejningspunktet og hovedpersonens traume – uanset om hun hedder Agnete eller Marianne – det samme. For hvorfor har Agnete sex med en mand, som hun hverken begærer eller er forelsket i? Og hvorfor har Marianne?
Med Marianne som hovedperson bliver det tydeligt for både læser og Agnete, at psykologen udnytter sin position. Han ser, at Marianne/Agnete er psykisk sårbar, selv om det kun antydes, at Marianne/Agnete lider af en spiseforstyrrelse og måske også har en bipolar lidelse. Han ser hende, og den forståelse, det blik, har hovedpersonen længtes efter, men i stedet for at hjælpe hende, udnytter psykologen sin indsigt til at få sex.
Da Agnete i romanens tredje del vender tilbage som jegfortæller, har hun gennem tredjepersonfortællingen forstået, at hun, der ellers har opfattet sig selv som stærk, har været offer for en ældre mands udnyttelse.
Romanens form (den tredelte komposition) spiller således en vigtig rolle i hovedpersonens erkendelsesproces, fordi hun med en tredjepersonfortæller kan nærme sig sandheden om forholdet.
”Diamantaftener” er ikke kun en MeToo-fortælling. Det er også en indsigtsfuld beretning om at turde se fortiden i øjnene og genvinde magten over sin egen historie.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Diamantaftener"