Irske Roddy Doyles romaner, f.eks. “The Commitments” fra 1987, er bygget op omkring dialoger, er grundhumoristiske og har fokus på arbejderklassen – i lighed med Sally Rooneys “Samtaler med venner”, der er dialogbåret, sjov og hvor Frances forsøger at komme ud af sin baggrund i den lavere middelklasse.
Ida Holmegaard skriver i sin debut “Emma Emma” (2015) om forholdet mellem to veninder en lang varm sommer. Agnes er tiltrukket af Emma, men ser samtidig Anton, og spændingerne i de indbyrdes relationer vokser i løbet af sommeren. Grænsen mellem venskab og lesbisk lidenskab er ikke entydig.
I slutningen af “Samtaler med venner” vil Nick give Frances et godt råd om litteratur og siger: “De har genoptrykt den der Chris Kraus-roman for nylig, sagde han. Jeg læste en anmeldelse, det lyder som en, du ville kunne lide.” (s. 323-324). Det er formodentlig Chris Kraus’ “I love Dick”, der udkom i 1997, men som har fået (fornyet) opmærksomhed de senere år og udkom på dansk i 2017. Bøgerne har klare ligheder i den måde, parforholdsrelationer udforskes og formidles i brevvekslinger og med romanernes metaperspektiv på kærlighed, seksualitet og kommunikation. Hvem udøver magt over hvem og med hvilke midler, synes begge romaner at spørge.
Selvom “Samtaler med venner” ikke benytter sig ret meget af rumskabende kommentarer eller visuelle panoreringer, fungerer den meget filmisk. Dialogerne og den intense spænding i relationerne, som skrives frem, står lysende klart, og det, sammenholdt med tematikker omkring seksualitet, skjult begær og parforholdsproblemer, leder tankerne hen på en film som f.eks. “Call me by your name” (2017) af Luca Guadagnino (baseret på romanen af samme navn af André Aciman), hvor en fransk familie får besøg af den yngre amerikanske akademiker Oliver, der indleder et homoerotisk forhold til den 17-årige Elio.