Sally Rooneys romaner giver et indblik i, hvordan det er at være ungt menneske i Dublin i dag. Hvordan taler mennesker med hinanden, og hvad er deres muligheder i livet? Både samtaler, e-mails, messengerbeskeder og sms’er er gengivet, og det giver et meget virkelighedsnært billede af interaktion og af karakterernes jargon og tone. For Sally Rooney har det været oplagt at indoptage skriftlig kommunikation i sin debutroman: “Det virker meget naturligt, at når vores kommunikationsformer ændrer sig så hurtigt, som de har gjort de seneste 20 år, så må fiktionen også ændre sig hurtigt. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan disse karakterer ville leve deres liv uden konstant at sende sms’er og emails eller uden at have messenger-samtaler kørende eller læse gamle korrespondancer igennem eller se på videoer eller klip af hinanden.” (Isobel Thompson: Sally Rooney Sees Right Through You. Vogue, 2017-07-28. Egen oversættelse).
Ved at gengive så meget dialog giver Rooney sine romankarakterer lov til selv at formulere sig og vise deres præferencer. Dialogerne bliver til små dramatiske forestillinger, og man fornemmer forfatterens begejstring for at skrive dem: “Dialog er det sjoveste at skrive (…) Det er lige som en tenniskamp. Man skriver den første sætning og så ping, ping, så skal det gå frem og tilbage.” (Paula Cocozza: 'I have an aversion to failure': Sally Rooney feels the buzz of her debut novel. The Guardian, 2017-05-24. Egen oversættelse). Det spænd, der er mellem krop og tekst, fordrer misforståelser og skjuler usikkerhed; kroppens signaler kan ikke lyve, men i teksten kan man virke selvsikker og fuld af overskud. Den eksistentielle søgen i forhold til identitet gør sig også gældende over for seksualitet, der hverken synes fast eller forudbestemt.
“Samtaler med venner” viser, hvordan ens politiske overbevisninger både kan forme og være en hæmsko for ens liv. Frances og Nick er begge spundet ind i en feministisk forvisning om, at mennesker ikke må undertrykke hinanden, og det hæmmer deres forhold. Selvom de mener, at normer skal nedbrydes, og man må leve sit liv, som man vil, så er det næsten umuligt at slippe ud af de konventioner, samfundet og venner lægger ned over ens liv.
I en på overfladen let og munter bog ligger der en analyse af det irske samfund, der i Frances’ perspektiv har erstattet katolicisme med kapitalisme. Frances opsøger kirken, når hun har behov for trøst, fortæller Rooney: “Og det, religion repræsenterer med hensyn til etiske perspektiver, er noget, jeg tror mangler. Jeg mener ikke på en overnaturlig måde, men på en filosofisk måde. På samme måde – hvor finder folk trøst i perioder med enorm lidelse? Kapitalismen har ikke rigtig et svar. Det frie marked hjælper dig ikke, så hvad er erstatningen for det, religion engang var? Det giver mening for mig, at Frances ville vende tilbage til den oprindelige kilde, som ville være religion, for at få etisk vejledning.” (Michael Nolan: Sally Rooney: ‘A large part of my style has definitely developed through writing emails’. Irish Times, 2017-11-13. Egen oversættelse).
Uden at fordømme skildrer Rooney, der er erklæret marxist, i sine romaner klasseskel og samfundsmæssige vilkår for sin generation. Men også at vanskelige forældrerelationer og forelskelser er de samme for alle mennesker, trods klasseskel og social status. Og så handler hendes værker i høj grad om privilegier, og om, at den slags altid er afhængig af øjnene, der ser.