Normale mennesker

Citat
“Jeg tror, hun måske betragter os som lidt under hendes stand.
Han kiggede på sin mor, mens hun satte en pakke cornflakes i skabet. Tanken om, at Mariannes familie betragtede sig som overlegne i forhold til ham og Lorraine, for fine til at blive sat i forbindelse med dem, havde aldrig slået ham før. Han mærkede til sin overraskelse, at tanken gjorde ham rasende.”
“Normale mennesker”, s. 58.

På omslaget af Sally Rooneys “Normal People” fra 2018 (“Normale mennesker”, 2019) ligger to mennesker tæt omslyngede i en konservesdåse. Dåsen er åbnet, så man kan få et kig ned til personerne, men de vender ansigterne væk. 

Denne illustration føjer sig til portrættet af romanens hovedpersoner Marianne og Connell, der går i gymnasiet i en by i det vestlige Irland. Connell bor alene med sin mor, som gør rent hos Mariannes familie, der bor i et stort palæ. Connell er populær, mens Marianne holder sig for sig selv og mest sidder med snuden i en bog. En dag falder de i snak i Mariannes køkken, og det bliver begyndelsen på et langt og kompliceret forhold, hvor de hverken kan leve med eller uden hinanden. Til en start er deres forhold hemmeligt. Connell er bange for at falde i social status, hvis det kommer frem, at han er sammen med en af de upopulære piger. Marianne gør, hvad Connell beder hende om, og der er en sær ubalance i deres forhold. 

48364349

Da de er færdige med gymnasiet, begynder de på det fornemme Trinity College i Dublin, men nu er rollerne byttet om: Connell har ikke fået nye venner, mens Marianne både har fået venner og kæreste. De kulturelle koder, som Marianne og de andre akademikerbørn på universitetet gebærder sig ubesværet inden for, er nye for Connell. Han skal stramme sig an for at indgå i den intellektuelle samtale. Livet er en stadig kamp om social og akademisk status, og trods umiddelbar succes lurer angsten og ensomheden bag overfladen. I skønlitteraturen føler Connell sig hjemme og forstået, og hans verden bliver meget mere kompleks og mangfoldig, da han begynder at læse engelsk.

Romanen er fortalt i tredje person i kapitler fra januar 2011 til februar 2015, og perspektivet skifter mellem Connell og Marianne. Det giver indblik i såvel den økonomisk privilegerede klasse som i den arbejdende klasse, og ikke mindst i forskellene mellem kønnene, hvor der blandt mændene synes at herske en dominerende, aggressiv holdning til kvinder. Marianne lader sig i højere og højere grad underkaste mænd. 

Fælles for karaktererne er, at de bare ønsker at være normale og blive socialt accepterede. Connell er meget optaget af, hvordan hans identitet skabes og formes, om den kommer fra ham selv eller i blikket fra omgivelserne og det evindelige sociale krydspres, man som menneske er underlagt. Er man kun nogen, hvis man bliver set?