Wow, jeg har ondt af dig.
Og han var ikke god at have sex med.
Ingen, der kan lide Yeats, er i stand til at være intime med andre mennesker.”
Sally Rooneys debutroman “Conversations with friends” fra 2017 (“Samtaler med venner”, 2018) er fortalt af den 21-årige universitetsstuderende Frances, der skriver digte, er i praktik på et litterært agentur og forsøger at opretholde sin cool facade. Hun har været kæreste med Bobbi, en radikal feminist, som stadig synes at være Frances’ primære kontakt til omverdenen. De to kvinder optræder sammen med spoken word poetry, og en dag bliver de kontaktet af fotografen Melissa, der inviterer dem hjem til sit store hus og sin smukke skuespillermand Nick. Her opstår der hurtigt forbindelser på tværs: Bobbi og Melissa drages åbenlyst af hinanden, mens Nick og Frances forsøger at tøjle deres gensidige interesse. På en fælles ferie i et fransk landhus bryder følelserne ud i denne intense og komplicerede ménage à quatre.
54098413
Romanen, der foregår over syv måneder, er skrevet med megen dialog, både mundtlig replikskifte, mails og messenger-beskeder. Gennem karakterernes formuleringer lærer man dem at kende, og det giver et markant filmisk og virkelighedsnært indtryk, at så megen korrespondance er skrevet ud.
Frances holder verden på afstand med en sarkastisk og ironisk distance for at beskytte sin sårbarhed. Når situationer bliver for uoverskuelige, niver eller klipper hun i sig selv for at få en umiddelbar forløsning, og selvskaden beskrives lige så tørt og nøgternt som øvrige hændelser. I og med det neutrale sprog virker selvskaden som noget helt normalt og hverdagsagtigt – eller en sproglig måde at håndtere en sygdom på.
Samtidig viser Rooney gennem sine karakterer, hvordan der er forskel på social, kulturel og økonomisk kapital. Frances er vokset op med en alkoholiseret far i en ikke særlig velstående familie og er selv ludfattig, men fordi hun læser på universitetet og har erhvervet sig de sociale koder for den øvre middelklasse, kan hun begå sig sammen med Bobbi, Melissa og Nick, der kommer fra en økonomisk klasse, Frances ellers ikke har adgang til.
Et centralt tema er forskellen mellem den person, man gerne vil være, og den man er – og ikke mindst, hvordan man kommunikerer det – jf. titlen, der netop angiver, at det er i samtaler og relationer, identiteten skabes og finpudses. Stilen er lige så begavet som den belæste Frances, der analyserer både sin egen og de andres skriftlige kommunikation i et teoretisk perspektiv.