Jeg giver alt væk

Citat
”Min mave er kæmpe. Jeg kan se barnets fødder, når det trykker dem op gennem huden. Jeg prøver at lade være med at kigge, lade være med at mærke. Det er ikke sødt, det er bare skræmmende. Men Maria beroliger barnet og mig, når hun lægger sin blæksorte hånd på mig.”
”Jeg giver alt væk”, s. 256.

Emma Rosenzweigs debutroman ”Jeg giver alt væk” fra 2025 handler om en ung, smuk kvinde, der flytter sammen med en ældre, succesfuld komponist i hans store hus nord for København. Mandens ekskone, Maria, og datteren, Ava, er flyttet ud, og den unge kvinde skal finde sin plads i et hus, der stadig bærer tydelige spor efter en kvinde, der har boet der før hende. Den unge kvinde er romanens jeg-fortæller, og det meste af handlingen foregår i hendes indre. Hun er gravid og føler en enorm uro i kroppen og sindet, der står i vejen for hendes glæde over graviditeten. Maria og Ava er vrede over mandens beslutning om at flytte sammen med den unge kvinde.

138797503

Jeg-fortælleren forsøger at finde sin plads i huset, men hun bliver ved med at finde ting, Maria har efterladt, og det bremser hende. I stedet går hun formålsløst og alene rundt i det ofte tomme hus. Huset rummer en overflod af skønhed og rigdom, men det bliver mere og mere klaustrofobisk, som historien skrider frem. Sproget i romanen er poetisk med stærke billeder og en intens stemning. Der er smukke, sanselige beskrivelser af møbler, dufte, farver og objekter i huset. Romanen har mere fokus på stilstand og stemning end på fremdrift og plot.

Jeg-fortælleren bliver mere og mere optaget af Maria, hun forestiller sig hende som et spøgelse, der går rundt i huset. Hun forestiller sig samtaler med Maria, og når hun er mest ulykkelig, ønsker hun, at Maria skal komme og trøste hende. Med tiden bliver både læser og fortæller mere og mere i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi. Maria er en rival, men hun bliver også en moderfigur for den unge kvinde, der higer efter hendes anerkendelse og kærlighed.

Romanen bruger gotiske motiver som det store mørke hus, spøgelser og mareridt. Det store mørke hus er en metafor for hovedpersonens sindstilstand og hendes følelse af at være fanget. Forfatteren kalder romanen en spøgelseshistorie. Det skal forstås bogstaveligt, men også som en metafor for en fortid, den unge kvinde kæmper med. Hun kæmper for at gøre sig fri af ekskonen og finde sin egen identitet og sin egen måde at være i forholdet til manden. Relationerne til ekskonen, manden og datteren er ikke blot ydre konflikter, men også indre kampe med jalousi, accept, selvværd og begær.