Emma Rosenzweig

Emma Rosenzweig er født i København i 1990. Som kun 16-årig spillede hun hovedrollen i den danske spillefilm ”Supervoksen”, og hun har arbejdet som model for store danske og udenlandske modehuse. Hun er medlem af den danske Leth-familie, da hun er datter af filmskaber Karoline Leth og barnebarn til forfatter og filmskaber Jørgen Leth. Det betyder, at hun fra en tidlig alder har været genstand for andres blikke og holdninger til, hvem hun er.

Emma Rosenzweig ændrede i 2018 sit efternavn fra Leth til Rosenzweig, efter hun blev gift med den danske kunstner Tal R, der er 24 år ældre end hende, og blev bonusmor til hans barn. Hun har været udsat for de fordomme, der følger med den familiekonstellation og har oplevet, at især kvinder dømmer hinanden.

Rosenzweig har talt åbent om behovet for selv at definere, hvem hun er, og kritiseret mediernes generelle fokus på forfattere og kunstnere frem for værker.

I et interview fra 2024 sagde hun: ”Men vi er så optaget af hinandens beskidte vasketøj. Det ville være smukt, hvis journalister var hævet over det. Altså, jeg har ikke givet et eneste interview i år, som ikke er startet med, at journalisten har påpeget de kendte mænd, der er omkring mig, men som har absolut intet at gøre med min bog.” (Thomas Balslev: Emma Rosenzweig synes, vi taler for meget om forfattere og for lidt om bøger: ”Vi er så optaget af hinandens beskidte vasketøj”. Heartbeats, 2024-12-28).

I 2024 blev Rosenzweig uddannet fra kunstskolen Städelschule i Frankfurt, samme år som hendes roman udkom. Hendes afgangsprojekt var kortfilmen ”Under broen”, som i lighed med hendes roman handler om forhold mellem kvinder. Filmen skildrer en gruppe kvinder, der har etableret et feminint fællesskab i form af en skønhedsklinik, hvor de omsorgsfuldt passer på hinanden, lægger neglelak og sminker hinanden.

Selv har Rosenzweig fortalt, at hun startede på kunstakademiet i Frankfurt, fordi hun ønskede at skabe sin litteratur og kunst på egne præmisser, og hun har gennem både kunsten og litteraturen insisteret på retten til selv at definere, hvem hun er.

Emma Rosenzweig har desuden skrevet essays, arrangeret filmvisninger og samtalesaloner samt været dramatiker på en dukkeforestilling. Hun bor i København med sin mand og to børn.

Emma Rosenzweigs debutroman ”Jeg giver alt væk” fra 2025 handler om en ung, smuk kvinde, der flytter sammen med en ældre, succesfuld komponist i hans store hus nord for København. Mandens ekskone, Maria, og datteren, Ava, er flyttet ud, og den unge kvinde skal finde sin plads i et hus, der stadig bærer tydelige spor efter en kvinde, der har boet der før hende. Den unge kvinde er romanens jeg-fortæller, og det meste af handlingen foregår i hendes indre. Hun er gravid og føler en enorm uro i kroppen og sindet, der står i vejen for hendes glæde over graviditeten. Maria og Ava er vrede over mandens beslutning om at flytte sammen med den unge kvinde.

138797503

Jeg-fortælleren forsøger at finde sin plads i huset, men hun bliver ved med at finde ting, Maria har efterladt, og det bremser hende. I stedet går hun formålsløst og alene rundt i det ofte tomme hus. Huset rummer en overflod af skønhed og rigdom, men det bliver mere og mere klaustrofobisk, som historien skrider frem. Sproget i romanen er poetisk med stærke billeder og en intens stemning. Der er smukke, sanselige beskrivelser af møbler, dufte, farver og objekter i huset. Romanen har mere fokus på stilstand og stemning end på fremdrift og plot.

Jeg-fortælleren bliver mere og mere optaget af Maria, hun forestiller sig hende som et spøgelse, der går rundt i huset. Hun forestiller sig samtaler med Maria, og når hun er mest ulykkelig, ønsker hun, at Maria skal komme og trøste hende. Med tiden bliver både læser og fortæller mere og mere i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi. Maria er en rival, men hun bliver også en moderfigur for den unge kvinde, der higer efter hendes anerkendelse og kærlighed.

Romanen bruger gotiske motiver som det store mørke hus, spøgelser og mareridt. Det store mørke hus er en metafor for hovedpersonens sindstilstand og hendes følelse af at være fanget. Forfatteren kalder romanen en spøgelseshistorie. Det skal forstås bogstaveligt, men også som en metafor for en fortid, den unge kvinde kæmper med. Hun kæmper for at gøre sig fri af ekskonen og finde sin egen identitet og sin egen måde at være i forholdet til manden. Relationerne til ekskonen, manden og datteren er ikke blot ydre konflikter, men også indre kampe med jalousi, accept, selvværd og begær.

”Jeg giver alt væk” fra 2024 behandler mange temaer. Det vigtigste er forholdet mellem fortælleren og Maria. Det er et forhold mellem to kvinder, mellem to rivaler, mellem en ældre og en yngre kvinde, mellem to generationer, mellem en mor-figur og en datter, der higer efter en mors kærlighed. Fortælleren længes efter anerkendelse fra en mor, og forholdet til manden bliver sekundært. Selv fortæller Emma Rosenzweig om romanen: ”I ”Jeg giver alt væk” tror jeg, jeg-fortælleren har et mommy issue, forstået på den måde at hun leder efter en mor et eller andet sted, og hun leder efter en mor de helt forkerte steder.” (Gyldendal: Hør Emma Rosenzweig fortælle om sin debutroman. Gyldendal.dk, 2024).

Fortælleren, Maria og manden er i et klassisk trekantsdrama, der er behandlet utallige gange i kunsten. Der er mange fastlåste roller i den historie og klichéer som den anden kvinde, den bitre ekskone, den rige mand, der er ude efter en yngre model, og den unge kvinde med far-komplekser, der ikke kan tænke selv. ”Jeg giver alt væk” beskriver nuancerne i de klichéer og frigør sine karakterer fra dem for at skabe en ny måde at fortælle historien om trekantsdramaet på. Romanens fokus på forholdet mellem de to kvinder er banebrydende, da størstedelen af fortællinger om trekantsdramaet fokuserer på manden, der skal vælge mellem to kvinder.

Rosenzweigs afgangsfilm fra kunstakademiet handler også om to kvinder. Her optræder en ung kvinde og hendes mor. Den unge kvinde ønsker at forandre sit ansigt, men hendes mor træder i vejen og peger på problemerne ved at gøre kvindekroppen til et objekt, der skal være smukt. De to repræsenterer to forskellige generationers syn på feminisme og identitet, og hvordan skønhed skal eller ikke skal dyrkes. Den unge kvinde insisterer på retten til at bestemme over egen krop og dyrke sit udseende, mens hendes mor protesterer mod skønhedsindustrien.

Temaerne identitet, køn og feminisme går igen på tværs af Rosenzweigs arbejde. Hun har blandt andet skrevet artikler og essays om mode og kultur, og hun har arrangeret samtalesaloner om det feministiske værk ”Det andet køn” (1949) af den franske forfatter Simone de Beauvoir.

Romanen ”Jeg giver alt væk” fra 2024 kan læses som en spøgelseshistorie med træk fra horror og gotisk litteratur. Gotisk litteratur er en genre, der blander uhygge, følelser og det overnaturlige i dystre rammer som forfaldne slotte, mørke huse eller vilde landskaber. Den undersøger ofte temaer som frygt, begær og hemmeligheder, hvor fortiden hjemsøger nutiden.

Spændingen mellem den nye kone og ekskonen optræder i to af de mest klassiske gotiske romaner, nemlig ”Jane Eyre” (1847) af den engelske forfatter Charlotte Brontë og ”Rebecca” (1938) af den amerikanske forfatter Daphne de Maurier. Begge romaner foregår i store mystiske huse, der hjemsøges af de tidligere koner.

I ”Jane Eyre” er det den gale ekskone Bertha, der bliver holdt fanget på loftet. Hun slipper nogle gange ud og vandrer rundt som et spøgelse på slottet om natten. I ”Rebecca” er det den afdøde kone Rebecca, der stadig præger huset og gør den nye kone usikker på sin plads og identitet. I begge romaner er ekskonen en slags dobbeltgænger eller skyggefigur, som truer den nye kærlighed.

Nordiske forfattere som Selma Lagerlöf, Karen Blixen og Herbjørg Wassmo placerer sig også i denne tradition med plagede kvindelige hovedpersoner, der besidder grænseoverskridende egenskaber. Deres litteratur har ofte et kønspolitisk budskab. De danske forfattere Olga Ravn og Leonora Christina Skov bruger gotiske elementer i deres litteratur, hvor de også skriver om temaer som identitet og selvbillede.

Tove Ditlevsens roman ”To som elsker hinanden” (1960) skildrer et trekantsdrama mellem en midaldrende mand, hans hustru og en ung pige, som han har en affære med. Romanens fortælleform er særlig, da den veksler mellem at fortælle historien fra de tre personers synsvinkel. I den psykologiske thriller ”Kærlighed for voksne” af Anna Ekberg (2017) ønsker en mand at forlade sin kone for en yngre kvinde. Men konen er villig til at tage alle midler i brug for at holde på ham. I romanen ”Kairos” (2024) af Jenny Erpenbeck har en ung kvinde en affære med en 34 år ældre mand. Deres relation er fuld af kærlighed, men forholdet er ulige og kan ikke holde.