Se, først: en ung kvinde. Naiv og frisk, klar til at blive smidt i den her kødhakker af en fortælling. Stakkels fjols. Jeg sætter scenen på et lille torv.”
Jenny Rossander, også kendt som Lydmor, er født i Aarup på Fyn i 1990. Hendes interesse for at skabe værker var til stede allerede i barndommen: ”Jeg var ret meget en dagdrømmer. Jeg læste rigtig meget og var lidt en outsider i den der lidt provinsielle by, hvor man enten skulle gå op i håndbold eller heste.” (Anne Møller: Elektropoppens stjerneskud. Aarhus Panorama, 2019-03-06). Hun begyndte at skrive allerede som 14-årig, men kunstnerkarrieren startede ikke med litteraturen i fokus.
Som efterskoleelev på Langeland begyndte hun at spille klaver og fik øjnene op for, hvor rart det var at komme lidt væk fra Aarup. Herefter startede hun på kostgymnasium i Struer, men droppede ud for at flytte til Aarhus og lave musik. De næste år arbejdede hun, indspillede elektronisk musik i sit hjemmestudie og gjorde gymnasiet færdig. Kunstnernavnet Lydmor opstod, da hun blev en del af det kreative fællesskab Frontløberne: ”Vi var en masse mennesker. Blandt andre en kvinde med en madvogn. Hun blev kaldt madmor. Og så var der mig. Jeg havde en lydvogn, hvor jeg hyrede bands og indspillede folks demoer gratis.” (Anne Møller: Elektropoppens stjerneskud. Aarhus Panorama, 2019-03-06). Under det kunstnernavn har hun foreløbig udgivet fem soloalbums.
Jenny Rossander har ikke lagt skjul på, at hendes romandebut ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen” (2024) om rollen som hemmelig elskerinde til en magtfuld kulturpersonlighed tager udgangspunkt i egne oplevelser, og at hun håber, at andre vil kunne spejle sig i fortællingen. Det er imidlertid ikke første gang, at Rossander italesætter skæve magtforhold i kunstverdenen. I 2020 skabte hun opmærksomhed med et debatindlæg i musikmagasinet GAFFA, hvor hun kritiserede Ekstra Bladets musikanmelder Thomas Treo for at skrive sexistiske anmeldelser, der fokuserede på kvindelige kunstneres påklædning og udseende frem for deres musik og performance. Rossander blev efterfølgende tildelt Ethel-prisen, der uddeles årligt til en person, der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere.
I lighed med hovedpersonen i ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen” har Rossander leveret musik og lydeffekter til flere teaterstykker. I 2019 komponerede hun musik til og medvirkede i opsætningen af ”Orestes” på Aarhus Teater. Siden har hun bl.a. skrevet musik til ”Tine” på Aalborg Teater i 2021 og ”Mørkt forår” på Betty Nansen i 2023.