Tine Høeg giver i ”Nye rejsende” (2017) også stemme til elskerinden. En kvinde får nyt job. Første morgen møder hun en mand, der pendler på samme togrute. De har sex på togtoiletter eller står af en station før for at ses i hemmelighed, for han har kone og barn. Romanen kredser om begær og det at begære en, man kun kan se i hemmelighed.
”Jeg giver alt væk” (2024) af Emma Rosenzweig har også elskerinden i fokus, men fortællingen starter et andet sted. I romanen går en ung kvinde rundt i det hus, hun netop er flyttet ind i. Hun var for ganske nylig en ældre mands unge elskerinde, men nu er hun hans kæreste og bor sammen med ham i det hus, han engang delte med den kone, de begge bedrog.
I Ulrikka S. Gernes’ roman ”En pige forlod værelset” (2024) ser en kvinde tilbage på et forhold, hun i sine teenageår havde til en ældre mand. Handlingen udspiller sig i kunstnermiljøet, og romanen er – i lighed med Rossanders debutbog – en berettelse om magt og svigt og de konsekvenser, forholdet fik for hende.
Vil man læse mere om magtforhold i kulturverdenen, og hvor slemt det kan se ud i den alleryderste konsekvens, kan man læse ”Klubben: en undersøgelse” (2020) af den svenske journalist Matilda Gustavsson. Det er ikke fiktion, men en detaljeret afdækning af den virkelige historie om systematisk magtmisbrug, sexchikane og overgreb i inderkredsen af Stockholms litteraturmiljø. I modsætning til Rossanders roman beskæftiger ”Klubben” sig med ekstremt alvorlige og strafbare forhold. Når det er sagt, er både Rossander og Gustavsson med til at bryde tavsheden og sætte fokus på magtmisbrug i kunstbranchen.
Britisk-palæstinensiske Isabella Hammad bruger i romanen ”Genfærd ind” fra 2023 også teateret som ramme om sin hovedkarakters personlige drama. Sonia er skuespiller og er rejst fra London for at besøge sin søster i Haifa. Hun var egentlig på ferie i det land, hun selv voksede op i, men pludselig spiller hun med i en version af ”Hamlet”, der skal opføres på den israelsk besatte Vestbred. Romanen beskriver prøveforløbet, hvor genfærdet i ”Hamlet” spejler de genfærd, traumer og sorger, Sonia selv bliver konfronteret med under opholdet i sin families hjemland – et land hun har været længe væk fra – både fysisk og mentalt. I lighed med Rossander bruger Hammad teaterstykket til at ridse dynamikker mellem romankarakterer op.