En forfærdelig ting.
Det er det eneste, hun kan høre, og derfor også det eneste, der kan komme ud af munden på hende, selvom hun egentlig ikke har lyst til at høre mere om det.
”En forfærdelig ting?”
”Nej, nej. Sådan må du ikke tænke.” Han taler hurtigere, end han plejer. ”Det er bare situationer som denne, der kan udvikle sig så dramatisk.””
Jenny Rossander debuterede i 2024 med romanen ”Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen”. Det er en fortælling inddelt i fire akter om en kærlighedsrelation, ingen må kende til.
Komponisten, en ung, kvindelig musiker, skal medvirke i den græske tragedie ”Elektra”. I flere måneder skal hun bo dør om dør med Instruktøren, og som tiden skrider frem, indleder de et forhold. Men han er gift og beder hurtigt sin nye kæreste om at holde relationen hemmelig. Han forsikrer hende om, at det er bedst sådan for alle. ”Der er jo nogen, som ville sige, at jeg var din chef”, forklarer han, og til det svarer hun: ”Er du da ikke det?” (s. 124).
Halvandet år senere samarbejder Komponisten og Instruktøren om endnu en forestilling – ”Tine” af Herman Bang, en tragisk kærlighedshistorie, der ender med at hovedpersonen Tine tager livet af sig selv.
138431835
Instruktøren og Komponistens forhold er netop sluttet, og hun har lovet sig selv ikke at genoptage det. Men det går ikke som planlagt. Halvvejs gennem prøveforløbet er hun ødelagt af hemmelighederne. Hun sover ikke, begynder at skade sig selv og tænker mere og mere på Tines selvmord. Nytårsnat ringer hun grædende til Instruktøren, som er sammen med sin familie. Først da hun fortæller ham, at hun ikke kan færdiggøre forestillingen, reagerer han. Han lover at fortælle sin kone om forholdet efter premieren. Men det gør han ikke. I stedet skriver hun selv et brev til konen, hvori der står: ”Jeg har levet hemmeligt, men hemmeligheden er ikke min at bære. Jeg har kun brug for at blive sat fri.” (s. 313).
Romanen er fortalt i tredje person ental, men har også et fortæller-jeg, der instruerer fortællingen som et teaterstykke. Det er Komponisten, der prøver at fortælle den historie, hun har fortiet så længe: ”Det klør, hun vil ud. Det springer op, når jeg mindst venter det”, står der på bogens første side. Jeget skriger sin historie ud, og det er ikke let.
Rossander låner fra teaterverdenen for at male fortællingen om affæren frem. Tragedierne på teaterscenen spejler Komponistens egen tragedie. Ingen af karaktererne har navne. De forbliver arketyper som Dramatikeren, Scenografen og Instruktøren. Og på forsiden af romanen ses den britiske kunstner John Everett Millais’ maleri af den druknede Ophelia fra Shakespeares skuespil ”Hamlet”.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Jeg har tænkt mig at skrige hele vejen"