I sit dobbelte virke som forlægger og forfatter ligner Asger Schnack mest af alt forfatteren og kritikeren Poul Borum, som han også arbejdede tæt sammen med i slutningen af 1970’erne. I vinteren 1977 til 1978 sad Asger Schnack i kraft af sin rolle som redaktør på Borgens Forlag med ved bordet, da Poul Borum en række søndage samlede en håndfuld unge digtere til læsning og kritik af egne tekster. De unge digtere var alle blevet trykt i det litterære tidsskrift Hvedekorn, som Poul Borum var redaktør på, og som kritiker og digter Lars Bukdahl (f. 1968) nu er redaktør på under forlaget Rosinante.
Dermed var Asger Schnack med til en tidlig version af Forfatterskolen, som Poul Borum sammen med digteren og sprogforskeren Per Aage Brandt (f. 1944) endte med at stifte næsten 10 år efter i 1987. Poul Borum var som digter ekstremt produktiv og udgav især punkdigte inspireret af musik som Iggy Pop og David Bowie, men i dag huskes han særligt for sin store indflydelse på udviklingen af den danske litteratur fra slutningen af 70’erne og op til sin død i 1996.
I deres associative tilgang til sproget – og deres litterære arbejde med både erindringsbøger og den erotiske og sensuelle kærlighed – ligner F.P. Jac og Asger Schnack hinanden. F.P. Jac var dog i højere grad legende humorist, hvor Asger Schnack er avantgardens idealist. Asger Schnack og F.P. Jac udgav digte sammen fra 1980, og i deres fælles projekt med Klaus Høeck, Bandet Nul, smeltede deres skrift så meget sammen, at de forskellige stykker og stemmer ikke entydigt kan skelnes fra hinanden. ”Vi er digtets diagonale kræfter, der hænger billeder op på den klare luft”, skrev de i deres fjerde fællesudgivelse, digtsamlingen ”Vi spiller for vores natur” (2001), og metaforen med at hænge billeder op er for de to digtere central. Begge dyrkede den fri og grænseløse digtning, til tider melankolsk og drømmende, og altid associativ og levende.