Sixten og Elvira

Citat
”En nat drømte han, at han var emigreret, havde fulgt bøndernes vilde flugt, sad vågen en nat i Chicago, han kunne altid blive journalist på en svensksproget avis og tjene til det gyldne liv, man talte om i brochurerne.”

”Sixten og Elvira”, s. 103.

Asger Schnacks roman om de virkelige personer Sixten Sparre og Elvira Madigan var bestillingsarbejde fra en forlagsredaktør og blev udgivet under pseudonymet Paardekooper – Schnacks mors efternavn. For at forberede sig på skrivningen tog forfatteren til bl.a. Svendborg og Tåsinge, hvor mange af de dramatiske begivenheder udspillede sig, og om sit arbejde har han i et videointerview udtalt: ”I almindelige romaner er sproget en kulisse for handlingen, men jeg ville lave det omvendte – at handlingen bliver en kulisse for sproget.” (Opdigtet Onsdag: Asger Schnack).

24638677

Asger Schnacks bog starter med nogle af de eneste faktuelle begivenheder i historien om den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre og linedanseren Elvira Madigan – nemlig parrets sidste rejse fra Nyborg mod Svendborg samt deres selvmord og mord i Nørreskoven på Tåsinge. Derefter digter forfatteren i afsnittene ”Lidelsen” og ”Smerten” videre om alt det, der er gået forud for parrets fatale endeligt – bl.a. Sixten Sparres forelskelse i Elvira, da han ser hende optræde i et cirkus og flashbacks til hans barndom – og bruger eksempelvis ordene ’muligvis’ og ’måske’ igen og igen i bogens sidste del, der især handler om den dramatiske flugt og parrets seksuelle udfoldelser.

Ved at bruge markører som ’muligvis’ og ’måske’ lægger Asger Schnack fokus på, at hans fiktionalisering er pure opspind og en videredigtning på den myte, der omgiver Sixten og Elviras virkelige personer og dramatiske kærlighedshistorie. Samtidig er romanen, som Asger Schnacks øvrige forfatterskab, et studie i det uafklarede. Her er ingen svar eller sandheder, snarere er læseren vidne til en poetisk iscenesættelse af en kendt myte. Meget sigende er undertitlen ’Blade af en fiktion’, og bogens dvælen ved sproget frem for handlingen afføder en lyrisk og springende fortælling, der begynder med den kronologiske slutning. Dermed handler romanen om Sixten og Elvira ligeså meget om det at fortælle en historie, som den handler om dens hovedpersoners liv og endeligt.