Glem mig

Citat
”Hver gang spørger hun, om vi husker at bruge solcreme. Hun er så bekymret for, at vi skal blive forbrændte. (…) Jeg ligger der i flere timer, brænder min ryg med vilje. Da vores mor kommer med bilen, står vi på række og tager imod hende. Jeg ser hende gennem bilruden. Hun får øje på min røde ryg. Jeg er så forbrændt, at hun får tårer i øjnene. Jeg får en varm fornemmelse i maven, fordi hun ser mig.”

”Glem mig”, s. 88-89.

I 2016 udgav Alex Schulman den biografiske roman ”Glöm mig” (”Glem mig”, 2021), der er en afsøgning af hans komplekse relation til hans mor. I tilbageblik erindrer han en barndom med en ustadig mor, der har ført til en livslang balancegang for at holde hende i vater. Ved Alex’ bryllup forsvinder hun; da hun første gang skal passe hans barn, drikker hun sig fuld, og som voksne tager Alex og hans bror Calle deres mor med på bar, fordi de kun kan finde ud af at være sammen, når de drikker. De er medafhængige og understøtter deres mors misbrug, fordi de er bange for konsekvenserne ved at konfrontere hende med hendes sygdom.

39515237

Da Alex begynder at få angstanfald som følge af sin mors livslange afvisning, møder han hende med et ultimatum: Jeg vil kun se dig, hvis du ikke drikker. Det fører til en ultimativ afvisning fra hans mor, og han hører kun om hende gennem sine brødre. Selv da de endelig får hende indlagt på et afvænningshjem, er de fanget i hendes følelsestyranni, da hun får dem overbevist om ikke at fortælle de allerværste ting: ”Mor har det ikke så godt. Vi må være søde ved hende”, som der står (s. 157).

Scener fra en belastet barndom med en komplet utilregnelig mor og deraf følgende absurd hensyntagen fra både mand og børn tegner et billede af de langtrækkende konsekvenser det har for et barn at vokse op med en alkoholiker. Den oversensitive opmærksomhed på andre, på sig selv og på skiftende stemninger sætter sig som stress i kroppen, og Alex ofrer sin egen kone i sin voksne iver efter at tilfredsstille sin krævende mor. Opvæksten har taget hans erindringer om det gode, modsat moderen: ”Min mor har fortrængt alle de dårlige minder. Og beholdt de gode. Jeg lader til at have gjort det modsatte.” (s. 200).

Romanen spørger, hvornår man som barn tager skridtet til at tage ansvar for sin mors liv og på den måde bytte rollerne om – og om man kan hele sårene efter en så dysfunktionel opvækst. ”Glem mig” er en rørende og indsigtsfuld roman, som med overbærende kærlighed går ind i en ekstremt smertefuld relation og generøst deler ud af den viden og erfaring, den rejse har givet.