Malma station

Citat
”Det blanke rektangel er et forstørrelsesglas ind i fortiden, hun rejser gennem ormehullet til 1976, og i et par sekunder kan hun opleve alt i bevægelige billeder, og hun slipper ikke faren og datteren med blikket nu. Yana ser, da pigen rejser sig, og hvordan hun går tæt bag sin far langs perronen, væk fra stationen. Hvor er I på vej hen? Yana følger efter, hører barnets vejrtrækning, og hvordan hun rømmer sig nervøst, hun er nødt til at sætte farten ned, så hun ikke træder pigen i hælene.”

”Malma station”, s. 183.

I 2022 udgav Alex Schulman sin fjerde roman, ”Malma station” (”Malma station”, 2023), der er endnu en plotdrevet, krydsklippet fortælling om barndom, svigt og en uudslukkelig længsel efter nærhed.

Vi følger de tre forbundne karakterer Harriet, Oscar og Yana på tre togrejser. Det er samme varme septembereftermiddag på den fem timer lange rejse fra Stockholm til Malma station, men i tre forskellige årtier. I 1976 rejser pigen Harriet med sin far Bo til Malma for at begrave sin kanin Ninen. I 2001 er Harriet og hendes samlever Oscar på samme rejse, da hun vil vise ham sin barndoms smertenspunkt. Deres datter Yana er hjemme i lejligheden i Stockholm, og hende følger vi, da hun som voksen foretager togrejsen for at få løst op for sin slægts knuder. I de tre spor er der udfoldede tilbageblik til livsafgørende situationer i Harriets og Yanas barndom og episoder i Harriet og Oscars forhold. Flere gange hører vi om den samme episode fra forskelligt perspektiv, hvilket understreger en af romanens pointer om, at erindring er selektiv og at vi aldrig kan vide, hvad der sker inde i et andet menneske. Schulman doserer tilbageholdent fortællingens brikker, så man skal holde tungen lige i munden for at samle dem til det hjerteskærende familiepuslespil, der viser sig til sidst.

135470937

Som otteårig overhørte Harriet en samtale mellem sine skilsmisseklare forældre: Ingen af dem vil have hende, men begge vil have hendes søster Amelia boende. Hendes reaktion næste morgen er, at hendes far må være ked af, at han ikke fik det, som han gerne ville. Barnets overfølsomme orientering mod andres humør og følelser er også i denne roman det smertelige udgangspunkt, og vi ser de livslange konsekvenser af svigt og manglende nærhed i barndommen. Selvom Harriet gennem hele livet messer mantraet ”Du er ikke alene”, så er de alle alene, lukket ude af hinandens liv af frygt og svigtende evner til at skabe sunde relationer. Den måde, Bo og Oscar som fædre tyranniserer deres familier med deres uforudsigelige følelsesliv, sætter sig som skyld og skam i døtrene, og i den uskønne pøl af hemmeligheder og løgne gemmer spørgsmålet sig, om vi overhovedet har lyst til at høre sandheden, når vi spørger om den. Og om det er farligt eller forløsende at se tilbage på den barndom, som ikke var at eftertragte?

Schulman skriver fra det følsomme barns perspektiv med blik for de umiddelbare og nærgående registreringer af omverdenen, som et barn gør sig og bærer med sig.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Malma station"