Redningsafstand

Citat
”Jeg er nødt til at vurdere hvor farlig en given ting er, uden denne måling er det svært at beregne redningsafstanden. Som da jeg ankom og undersøgte huset og omgivelserne, så er jeg nu nødt til at se det grønne hus, nødt til at forstå alvoren af det hele.”

”Redningsafstand”, s. 41.

”Distancia de Rescate” fra 2014 (”Redningsafstand”, 2017) er Samanta Schweblins internationale gennembrud. Med sine kun 120 sider, et lille persongalleri og en handling, der foregår over ganske kort tid, bærer den præg af novelleformen, som Samanta Schweblin især har arbejdet med i sit forfatterskab.

Hovedpersonen Amanda holder ferie med sin datter Nina i en lille landsby. Her møder hun Carla, der fortæller historien om, hvordan hendes søn David blev forgiftet efter at have drukket vandet fra en lokal bæk, og om hvordan hun reddede hans liv ved at opsøge kvinden i det grønne hus for at få drevet giften ud af hans krop. Takket være kvinden har David overlevet forgiftningen, men på sælsom vis er han også blevet en anden.

52980534

Carlas historie vækker en uro i Amanda, og langsomt begynder også hun og datteren at få symptomer på forgiftningen. Selvom hun vejrer faren allerede tidligt i handlingsforløbet, sander hendes handlinger til i lammelse – som når man sidder fast i et mareridt eller omsluttes af altoverskyggende angst. Og bogens titel ”Redningsafstand” henviser til Amandas konstante agtpågivenhed over for, at en umiddelbart normal situation potentielt kan udvikle sig faretruende. Hun fornemmer afstanden mellem sig selv og Nina som en snor mellem dem, og hver gang de står i en situation, hvor datteren er udsat eller kommer for langt væk, mærker hun snoren strammes som en navlestreng, der aldrig er blevet klippet.

Romanen er bygget op med udgangspunkt i en dialog mellem hovedpersonen Amanda og drengen David. Amanda ligger i en hospitalsseng, afkræftet og desorienteret, og drengen stiller spørgsmål for at få Amanda til at forsøge at huske og samle trådene i sin fortælling om, hvordan hun er endt på hospitalet. Amandas forvirring og den fragmenterede fortælling er med til at skabe den atmosfære af uvirkelighed, angst og uhygge, der breder sig fra bogens første side. I ”Redningsafstand” lurer faren lige på den anden side af det kendte og almindelige, og måske er det forgiftede vand i en lille navnløs landsby et uhyggeligt forvarsel om, at globale udfordringer som klimaforandringer og miljøkatastrofer truer vores verden og eksistens.