”I årenes løb er jeg nået frem til den tanke, at støjen er en ny form for liv, der vil leve længere end os, og som langsomt vil ødelægge os, ligesom vi langsomt ødelægger det, der var her længe før os.”
Winfried Georg Sebald – eller blot W.G. Sebald – blev født 18. maj 1944 i Wertach, Tyskland, i en søskendeflok af i alt tre. Hans far, Georg Sebald, var officer i den tyske hær og forblev i den tyske værnemagt under nazisterne. Sebalds far blev taget til fange og var krigsfange indtil 1947. Familien flyttede, og den unge Sebald studerede bl.a. tysk og engelsk litteratur på universitetet i den schweiziske by Fribourg, før han emigrede til England i midten af 1960erne. Efter at have opnået sin universitetsgrad blev Sebald gift med en østrigsk kvinde ved navn Ute, og i 1973 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling på University of East Anglia i England. Sebald underviste en årrække i tysk og engelsk litteratur i England i både Manchester og Norwich på universitetsniveau. Efter også at have arbejdet på universitetet i Hamborg i midten af 1980'erne, blev Sebald i 1987 fastansat i University of East Anglia. I 1989 grundlagde han British Center for Literary Translation (Det Britiske Center for Litterær Oversættelse).
Undervejs i sit akademiske arbejde begyndte Sebald samtidig at skrive essayistiske tekster og arbejde på forskellige prosaværker. Han debuterede i 1988 med ”Nach der Natur. Ein Elementargedicht”. I 1990 udkom “Schwindel. Gefühle” (Højde. Skræk, 2012), der – typisk for Sebald – er et fragmentarisk værk, som har karakter af både litterære essays og roman. Op gennem 1990erne udgav Sebald flere værker, og i 2001 udkom hovedværket ”Austerlitz” (”Austerlitz”, 2003), der også blev den sidste bog, Sebald nåede at udgive i sin levetid.
Sebald status på den litterære scene var i hans levetid ikke præget af den store berømmelse. Først efter hans død trådte han mere og mere ind i det litterære rampelys, og i dag anerkendes han som en af Tysklands største forfattere fra efterkrigstiden. Sebald døde i december 2001 i et biluheld nær Norwich i England. En aneurisme blev senere erklæret som den egentlige årsag. I bilen var også Sebalds datter, der overlevede biluheldet. Sebald ligger i dag begravet på St. Andrews kirkegård i Framingham Earl, England.