W G Sebald
Foto: Tiderne skifter

W.G. Sebald

Artikel type
voksne
cand.mag. Tue Løkkegaard, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2017.
Top image group
W G Sebald
Foto: Tiderne skifter

Indledning

Den tyske forfatter W.G. Sebald døde i 2001 alt for tidligt i en alder af kun 57. Han var uddannet akademiker, og så i litteraturen særligt en form, der kunne krydse flere genrer og grænser mellem både det æstetiske og videnskabelige såvel som mellem romanen og essayet. Sebald nåede ikke at skrive mange bøger, men de bøger, han trods alt nåede at udgive, vidner om en uhyre kompleks evne til at udforske erindringens og tidens skrøbelige karakter. Hans forfatterskab kredser om modernitetens forfald og katastrofer, men er skrevet i et sprog, der åbenbarer fortidens mørke og livets krumspring.

52622832

Blå bog

Født: 18. maj 1944 i Wertach, Tyskland.

Død: 14. december 2001 i Norfolk, England.

Uddannelse: Tysk og engelsk litteratur ved Freiburg Universitet og Fribourg Universitet, 1965. Ph.d. ved University of East Anglia, 1973.

Debut: Nach der Natur. Ein Elementardedicht. 1988.

Litteraturpriser: Bl.a. Johannes Bobrowski Medaille, Berliner Literaturpreis, 1994. Heinrich Böll Preis der Stadt Köln, 1997. Joseph Breitbach Preis, 2000. National Book Critics Circle Awards, 2001. Independent Foreign Literature Prize, 2002.

Seneste udgivelse: Campo Santo. Tiderne Skifter, 2016. Oversat af: Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad.

Inspiration: Marcel Proust, Franz Kafka, James Joyce, Jorge Luis Borges, Thomas Bernhard

 

 

 

 

Baggrund

Citat
”I årenes løb er jeg nået frem til den tanke, at støjen er en ny form for liv, der vil leve længere end os, og som langsomt vil ødelægge os, ligesom vi langsomt ødelægger det, der var her længe før os.”

”Højde. Skræk.”, s. 53.

Winfried Georg Sebald – eller blot W.G. Sebald – blev født 18. maj 1944 i Wertach, Tyskland, i en søskendeflok af i alt tre. Hans far, Georg Sebald, var officer i den tyske hær og forblev i den tyske værnemagt under nazisterne. Sebalds far blev taget til fange og var krigsfange indtil 1947. Familien flyttede, og den unge Sebald studerede bl.a. tysk og engelsk litteratur på universitetet i den schweiziske by Fribourg, før han emigrede til England i midten af 1960erne. Efter at have opnået sin universitetsgrad blev Sebald gift med en østrigsk kvinde ved navn Ute, og i 1973 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling på University of East Anglia i England. Sebald underviste en årrække i tysk og engelsk litteratur i England i både Manchester og Norwich på universitetsniveau. Efter også at have arbejdet på universitetet i Hamborg i midten af 1980'erne, blev Sebald i 1987 fastansat i University of East Anglia. I 1989 grundlagde han British Center for Literary Translation (Det Britiske Center for Litterær Oversættelse).

Undervejs i sit akademiske arbejde begyndte Sebald samtidig at skrive essayistiske tekster og arbejde på forskellige prosaværker. Han debuterede i 1988 med ”Nach der Natur. Ein Elementargedicht”. I 1990 udkom “Schwindel. Gefühle” (Højde. Skræk, 2012), der – typisk for Sebald – er et fragmentarisk værk, som har karakter af både litterære essays og roman. Op gennem 1990erne udgav Sebald flere værker, og i 2001 udkom hovedværket ”Austerlitz” (”Austerlitz”, 2003), der også blev den sidste bog, Sebald nåede at udgive i sin levetid.

Sebald status på den litterære scene var i hans levetid ikke præget af den store berømmelse. Først efter hans død trådte han mere og mere ind i det litterære rampelys, og i dag anerkendes han som en af Tysklands største forfattere fra efterkrigstiden. Sebald døde i december 2001 i et biluheld nær Norwich i England. En aneurisme blev senere erklæret som den egentlige årsag. I bilen var også Sebalds datter, der overlevede biluheldet. Sebald ligger i dag begravet på St. Andrews kirkegård i Framingham Earl, England.

Saturns Ringe

”Over hver eneste ny ting hviler allerede tilintetgørelsens skygge. For beretningen om hvert eneste individ, om hver eneste sociale orden, ja, om den ganske verden, beskriver ikke en bestandigt ekspanderende og stadig mere vidunderlig bue, men følger snarere en bane der, når først middagshøjden er nået, uvægerligt fører ned i mørket”.
”Saturns Ringe”, s. 31.

I august 1992 begiver Sebald sig ud på en længere vandringsrejse i Suffolk, England. ”Die Ringe des Saturn. Eine englische Wallfart” fra 1995 (”Saturns Ringe”, 2011) er beretningen om denne vandring, der ikke begrænser sig til forfatterens egen tur rundt i de engelske landskaber, men også fortællingen selv vandrer gennem historiske perioder, krydser geografiske grænser og videnskabelige og kulturelle teorier og tanker.

I romanen følger læseren en anonym fortæller, der beskriver de steder og personer, han møder. Fiktion og virkelighed blandes sammen i lange sætningskonstruktioner. Sort/hvide fotografier indgår helt konkret også i romanen. Historiske personligheder indtager en gentagende rolle, og beskrivelser af natur og historier, der knytter sig til de konkrete steder, som fortælleren vandrer igennem, smelter sammen og afføder nye karakterer og erindringer om begivenheder og steder.

28972822

Der er ingen fortællemæssig rød tråd i Sebalds roman, men snarere et fletværk af beskrivelser og informationer, der – ligesom silkeormene i bogens sidste kapitel – formerer sig og ændrer fortællingen. Saturns ringe (jf. titlen) synes at være et billede på, hvordan vores egen historie altid er indkapslet og påvirket af små og store fortællinger og begivenheder. Planetens ringe består af krystaller og meteoritpartikler fra en måske tidligere måne, som blev ødelagt, da den kom for tæt på planeten. Ligeledes drager den store historiske fortælling de små levede erfaringer tæt til sig, opsluger dem eller ødelægger dem.

Sebalds labyrintiske fortælling er en eller flere fortællinger om melankoliens og forfaldets indtog i en moderne verden – eksempelvis fortællingen om herresædet Somerleyton Hall i England og om hvordan forskellige generationer påvirkede deres omgivelser. Langsomt siver fortællingen ud i et større og større perspektiv uden at forlade detaljen. Og når historien rekonstrueres er det set gennem fortvivlelsens blik. ”Die Ringe des Saturn. Eine englische Wallfart” synes at være en arkivarisk gennemgang af, hvordan mennesker, natur og kultur har påvirket hinanden. Det bliver klart, at det nære og det fremmede, det genkendelige og aparte er to sider af samme mønt. Luftkrig, nazister, Kinas handel med resten af verden samt fiskens biologi og silkeormene skrues sammen i en fortælling om civilisationens storhed og forfald.