”Campo Santo” (Campo Santo, 2016) blev udgivet posthumt i 2003. Det er et ikke-færdiggjort værk, der handler om en rejse til Korsika. I alt fire kortere rejsebeskrivelser udgør selve prosaværket, mens resten af udgivelsen udgøres af flere korte litterære essays. Der er længere beskrivelser af museer, naturen og andre besøgte steder, der – som i andre af Sebalds bøger – på lignende vis lader historiske fakta og teorier udvikle sig langsomt. I de fire tekstfragmenter fra Korsika er det særligt Napoleon og hans familie, der en særlig vedkommende akse for refleksionen. Beskrivelserne fra Korsika – ufærdiggjorte, som de er – er præget af en vis hjemsøgelse og melankoli, der, trods ikke at blive fuldt udviklet, alligevel er til stede i teksten.
52622832
”Campo Santo” kan, eller bør, ikke som sådan læses som et færdigt værk. Snarere er det et sjældent indblik i både forstudier til en videre udforskning af erindringens karakter og en forfatters ihærdige og detaljerede arbejdsproces. Efter de fire rejsebeskrivelser følger tretten små essays, taler og tekster, der i kronologisk orden videreformidler Sebalds interesse for litteraturens, historiens og erfaringens indbyrdes sammenhænge.
Der er bl.a. tekster om Heinrich Böll, Günter Grass, Vladimir Nabokov og Franz Kafka, samt til slut tre tekster, der – som tidligere i ”Die Ringe des Saturn. Eine englische Wallfart” eller ”Schwindel. Gefühle” fra 1990 (”Højde. Skræk”, 2012) helt synes at ophæve skellet mellem teoriens refleksive karakter og litteraturens sanselige beskrivelse af verden. Som det også lyder i ”Et forsøg på restitution” – en festtale Sebald holdte i 2001 kort før sin død: ”Der er mange måder at skrive på; men i litteraturen gælder det om at nå ud over den blotte registrering af kendsgerninger og det blot videnskabelige. Det, der fordres, er et forsøg på restitution” (”Campo Santo”, s. 221).