Åsne Seierstads fødeby er Oslo, hvor hun kom til verden i 1970. Hun voksede op med sine søskende i Lillehammer og to år i Frankrig. Hendes mor Frøydis Guldahl er feminist og forfatter, og hendes far er den norske politiker Dag Seierstad. Forældrenes stærke værdier og politiske bevidsthed har præget Åsne Seierstads opvækst, og om sine forældre har Åsne Seierstad udtalt: ”De er som et kompas og en forankring, noget at strække sig efter og noget at komme tilbage til, når man er løbet for langt væk fra sine værdier.” (Geir Svardal: Krigen får fred for Åsne. Adresseavisen, 2016-11-12. Egen oversættelse).
I et sabbatår efter gymnasiet rejste hun rundt i Latinamerika, hvorefter hun begyndte at studere spansk ved universitetet i Oslo, hvor hun blev cand.mag. i russisk, spansk og idéhistorie. I løbet af sin studietid boede hun i Moskva og arbejdede som freelancereporter for avisen Arbeiderbladet, for hvem hun skrev en række artikler om krigen i Tjetjenien. Senere blev hun sendt til Eksjugoslavien, efter at NATO-styrker var rykket ind i Kosovo. Seierstad har rejst rundt til mange krigshærgede områder; hun dækkede den amerikanskledede invasion af Afghanistan og tog til Irak og rapporterede til en lang række medier i både Europa og USA.
I et interview fortæller Seierstad om, hvordan hun begyndte at skrive bøger: ”At jeg begyndte at skrive bøger, var egentlig lidt af en tilfældighed. Det var ikke fordi, jeg følte at avisformatet ikke passede. Jeg arbejdede for en lille norsk avis, og jeg var egentlig ganske middelmådig og ikke noget særligt. Men så blev jeg tilfældigvis sendt til Kosovo, fordi ingen andre kunne, og redaktøren vidste, at jeg havde været i Tjetjenien. En dag ringede de så fra det norske forlag Cappelen og sagde: ”Vi vil gerne have dig til at skrive en bog fra Balkan.”” (Andreas Harbsmeier: I krig med Åsne Seierstad. Lettre Internationale: Europas kulturmagasin, 2007).
I 2000 debuterede hun som forfatter med bogen ”Med ryggen mot verden – portretter fra Serbia”. Sit internationale gennembrud fik hun med ”Boghandleren i Kabul” (2003), som er oversat til 40 sprog.
Udover at være krigskorrespondent og forfatter er hun mor til to børn, som hun har sammen med musikeren Trygve Seim.