I et interview fremhæver Åsne Seierstad den polske reporter Ryszard Kapuściński som et af sine forbilleder: ”Jeg tror også, at Kapuscinski var drevet af en ubændig nysgerrighed, men jeg ser også mig selv som en form for folkeoplyser – eller måske nærmere som en formidler af folkeforståelse. ’De andre’ har en bestemt opfattelse af verden, og vi har en bestemt opfattelse af verden. Og det er nødvendigt at tilbringe meget tid, tale med mennesker og beskrive dem, for at kunne forstå denne verdensopfattelse.” (Andreas Harbsmeier: I krig med Åsne Seierstad. Lettre Internationale: Europas kulturmagasin, 2007).
Den danske journalist og forfatter Puk Damsgård har flere ligheder med Åsne Seierstad; begge formidler de historier fra verdens brændpunkter og bearbejder omfattende kildemateriale med blik for, hvordan dramaturgiske virkemidler kan skabe vedkommende læseoplevelser. Et eksempel på et værk af Puk Damsgård, der tematisk og metodisk er beslægtet med Seierstads forfatterskab, er ”Den sorte kat i Mosul” (2017), hvor Puk Damsgård portrætterer en række mennesker fra det krigshærgede Irak.
Vender man blikket mod skønlitteraturen, berører Khaled Hosseinis forfatterskab mange af de samme tematikker, som Seierstad tager op i sine bøger om Afghanistan. Hosseinis roman ”Under en strålende sol” (2007) er en fortælling om kvindernes liv i Afghanistan i sidste del af det 20. århundrede, hvor kvindernes livsmuligheder indskrænkes efter talibanernes magtovertagelse i 1996.
En dansk forfatter, som skildrer kvindernes liv i det krigshærgede Afghanistan, er Anne-Cathrine Riebnitzsky som både har en litterær uddannelse og en baggrund i militæret bag sig. I sin debutroman ”Den stjålne vej” fra 2012 skildrer Riebnitzsky almindelige menneskeskæbner i et krigsramt Afghanistan.
Der er skrevet en del om massemordet på Utøya. I ”En norsk tragedie” (2013) af
Aage Storm Borchgrevink fokuseres der, ligesom i Seierstads ”En af os”, på de psykologiske aspekter hos gerningsmanden.