Med sine bøger formidler Åsne Seierstad yderpunkterne, de ekstreme begivenheder og situationer, som det kan være vanskeligt at sætte sig ind i, og det er ikke risikofrit at fortælle fra verdens brændpunkter. I et interview fortæller hun om, hvad det er der, driver hende: ”Adrenalinen er ikke drivkraften. Jeg ville helst være foruden al den fare. Men min interesse har altid ligget uden for Norge. Det begyndte, da jeg boede i Rusland, og pludselig kom krigen i Tjetjenien. På den måde, var det også krigen, der hjemsøgte mig, og ikke kun mig, der opsøgte krigen. Det, der interesserer mig, er ikke krigen i sig selv, men de mennesker, der er påvirket af den: hvad sker der med mennesker i ekstreme situationer- mennesker der lever under truslen om konflikt og krig.” (Andreas Harbsmeier: I krig med Åsne Seierstad. Lettre Internationale: Europas kulturmagasin, 2007).
Det er Åsne Seierstads ønske, at alle skal kunne læse hendes bøger og få noget ud af dem, også folk som normalt ikke læser: ”Det er en mission i mine bøger, at læseren efter endt læsning stopper op og tænker: selvfølgelig tænker de ikke lige som mig. En anden ting ved mine bøger er, at selv om man ikke følger med og er en god læser, kan man godt læse dem med stort udbytte.” (Andreas Harbsmeier: I krig med Åsne Seierstad. Lettre Internationale: Europas kulturmagasin, 2007).
Seierstad er kendt for at skrive i en indlevende og sanselig stil, som netop gør det muligt for læseren at leve sig ind i tænkemåder og verdener, som ligger fjernt fra en selv, men hun er også blevet kritiseret for sin litterære metode, eftersom det kan være vanskeligt at skelne fiktionsgrebene fra det faktuelle. Hovedvidnet Shah Mohammad Rais, som medvirker i ”Boghandleren i Kabul”, protesterede mod indholdet i bogen og anlagde en retssag mod hende, fordi han mente, at hun ikke refererede ham og hans familie korrekt. Retssagen i 2011 endte med, at Seierstad blev frikendt for anklagerne mod hende. Shah Mohammad Rais skrev sin egen version af historien i bogen ”Det var en gang en bokhandler i Kabul”, som udkom på norsk i 2006.
I et interview forklarer Seierstad, at al journalistik er en redigeret udgave af virkeligheden: ”Jamen som læser kan man aldrig være sikker. Man er altid afhængig af journalisten, fordi det jo er journalistens redigerede version af virkeligheden, man præsenteres for. Der foregår jo reelt meget mere i virkeligheden, end det, journalisten skriver om. Det er en filtreret udgave af virkeligheden. I min bog »Englen fra Groznyj« er alt fakta, og alt er min oplevelse af fakta. Men selvfølgelig kan der være andre versioner af sandheden eller andre fortolkninger af virkeligheden, om man vil.” (Anna Libak: Interview: Profession romanreporter. Weekendavisen, 2008-02-01).