”Hundre og én dag” (”Hundrede og én dag. En beretning fra Bagdad”, 2004) blev udgivet i 2003. I bogen fortæller Åsne Seierstad om sine oplevelser før, under og efter krigen i Irak. Hun befinder sig i Bagdad, da krigen bryder ud, og kildematerialet er baseret på egne og andres øjenvidneberetninger. I forordet kalder hun bogen for en reportagerejse og understreger, at det er hendes version af historien, og at ingen historie indeholder hele historien.
Reportagen begynder med ankomsten til Bagdad om natten, hvorefter detaljerede beskrivelser følger af mødet med byen og dens indbyggere. Seierstad inviterer læseren ind i sin arbejdsproces; journalistens jagt på historier. Hun er ikke kommet for sightseeing, men for at snakke med folk og finde ud af noget om deres liv og se deres hjem.
25353862
Det viser sig dog at blive en vanskelig opgave, for alene det at opsøge en skole, et sygehus eller en institution kræver tilladelse fra Informationsministeriet. Dagene går med at interviewe folk, der ikke tør tale i et land, som har ører og øjne overalt. Seierstad betror læseren, at hun ikke på noget tidspunkt tidligere har arbejdet under så vanskelige forhold, netop fordi ingen tør dele deres historie. Rygterne om, at en krig snart vil bryde ud, får mange til at pakke deres ting og rejse væk. Seierstad er en af de få journalister, der insisterer på at blive.
”Hundrede og én dag” er bygget op omkring Seierstads artikler, som hun fik trykt i flere europæiske medier fra januar til april 2003, og derudover består bogen af forskellige teksttyper, observationer, e-mails, avisudklip og stemmer; lige fra George Bushs transmitterede tv-stemme til kollegaers og tilfældige folks stemmer på gaden.
I en uprætentiøs tone formidler Seierstad journalisternes historie set fra krigens centrum og giver læseren et detaljeret indblik i de vanskelige arbejdsbetingelser, som journalister arbejder under i konfliktområder som Irak.