I motivationen for tildelingen af Michael Strunge prisen til Martin Glaz Serup i 2006 for hans debutsamling ”Shylas ansigt” sammenligner litteraturforskeren Anne Marie Mai Serups skrivestil med Peter Laugesen, Dan Turèll, Klaus Høeck og adskillige andre fra 1960’ernes litterære nybrud. (Anne Marie Mai: Først og fremmest skal man jo have sin hverdag til at fungere. Information, 2006-08-24).
I Serups børnebogsforfatterskab er der særligt et tema, som trækker tråde tilbage i tiden, nemlig temaet omkring klimaforandringer, som det kommer til udtryk i ”Huset på havets bund”, hvor oversvømmelsen leder tankerne hen på de udfordringer, det ændrede klima medfører. Det er også en tematik, som andre børnebogsforfattere gennem tiden har skrevet om. I Kim Fups Aakesons bog ”Det hus som Jack og (Melissa) byggede”, der udkom i 2017, er verden ved at regne væk.
At miljø og klimaforandring optræder i børnelitteraturen er altså ikke et nyt påfund, allerede i 1970 skrev Ib Spang Olsen en børnebog med titlen ”Røgen”, som handler om forurening. På samme måde som Serup skriver om det alvorlige emne med et muntert sprog, behandler Ib Spang Olsen også emnet med humor og ironi. En tredje bog, der også handler om forurening, er Flemming Quist Møllers ”Snuden og Otto” fra 1981. Kort fortalt går historien ud på, at Snuden og odderen Otto må finde et nyt sted at bo, fordi deres mose er blevet forurenet. De drager til Afrika for at finde noget uberørt natur, men her er menneskene også ved at ødelægge den.
Om sine inspirationskilder udtaler Serup i et interview: ”Der er en håndfuld bøger, som jeg bliver ved med at tænke på med glæde. Der er Célines Død på kredit, Lyn Hejinians My life, og Gertrude Steins digt As a wife has a cow: A love story. De har i høj grad virket euforiserende på mig, både at læse op af og at tænke over, og på hver deres måde – måske særligt Céline og Stein – er de morsomme, kloge og vidt forgrenede. Der er en særlig dybde materialet, de kan så mange ting samtidigt. Der er humor og klogskab og krop, det en helt utrolig fysisk oplevelse at læse de her forfattere, man kan mærke det i hele sin krop.” (Malin Schmidt: Læser du bøger: Martin Glaz Serup. Information, 2013-06-15).
Også nye medier har en særlig plads i Serups forfattervirke. Han har sågar begivet sig ud i fænomenet SMS-noveller, som han talte med Lars Bukdahl om til Bogforum i 2013. Om brugen af medier i sit kunstneriske udtryk siger Serup: ”mest direkte måske på min blog (kornkammer) men ellers påvirker alle de medier jeg støder på, deres logik, og verden i det hele taget og så bredt forstået som muligt mit kunstneriske udtryk!” (Adrian Kasnitz: 8 spørgsmål til forfatteren. Bogens verden, 2009).