Martin Glaz Serup
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal

Martin Glaz Serup

cand.mag. Marie Hjørnet Nielsen, Bureauet, december, 2019.
Top image group
Martin Glaz Serup
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal

Indledning

Martin Glaz Serup har et mangfoldigt og alsidigt forfatterskab. Hans bøger for børn er humoristiske og fortalt i et muntert og legende sprog. Udover at være gode historier tematiserer de abstrakte og svære emner som krig og klimaforandringer på en måde, der anskueliggør dem. Med en sproglig lethed åbner forfatteren op for en samtale om emner, der kan være svære at tale om.

Martin Glaz Serup er også digter og essayist, men i dette forfatterportræt omtales hans bøger for børn.

134791004

 

Blå bog

Født: 20. maj 1978 i København.

Uddannelse: Forfatterskolen, 2004. Bachelorgrad i Dansk og Kunsthistorie. Kandidatgrad i Moderne Kultur, 2008. Ph.d. i Litteraturvidenskab og Moderne Kultur fra Københavns Universitet, 2015.

Debut: Shylas ansigt. Lindhardt og Ringhof, 2002. Digtsamling.

Litteraturpriser: Michael Strunge-Prisen, 2006.

Seneste udgivelse: Trolden på tredje og to andre eventyr. Flachs, 2022. Illustreret af Kristian Eskild Jensen.

 

 

Hvor de vilde tanker gror #6: Martin Glaz Serup. Samtale med Andrea Hejlskov, Bogforum 2013.

Artikel type
boern

Baggrund

”Hvis disse vægge kunne tale, sagde menneskene der boede der, væggene har ører, sagde de også og dæmpede stemmerne. Sådan noget sagde de, og det var noget underligt noget at sige, syntes Clara. Alle og enhver ved jo at vægge hverken kan høre eller se, for slet ikke at tale om, ja, at tale.”

”Ingen verdens ting”, s. 5.

Martin Glaz Serup har mange kasketter; han er digter, børnebogsforfatter, underviser, redaktør, kritiker og blogger. Han er født i 1978 i København og bor i Sønderho på Fanø. Serups omskiftelige arbejdsliv passer godt til hans læsevaner, han kan nemlig godt lide at læse mange forskellige bøger på samme tid: ”Jeg læser så meget som muligt, alle steder og alle slags forfattere og genrer – poesi, romaner, noveller og faglitteratur – samtidigt. Jeg har typisk gang i 10 bøger og af dem er der 2-3 bøger som jeg læser mere intenst,” siger han i et interview til avisen Information (Malin Schmidt: Læser du bøger: Martin Glaz Serup. Information, 2013-06-15).

Serup debuterede som børnebogsforfatter i 2003 med billedbogen ”Skræp!”, og siden har han udgivet en lang række børnebøger, chapbook-optegnelser, som er tekster trykt i hæfteformat, og digtsamlinger, hvoraf flere er oversat og udkommet i USA, Tyskland, Sverige, Finland og Mexico. Udover at skrive bøger blogger Serup om litteratur, kommenterer litterære debatter og giver anbefalinger på sin blog kornkammer.blogspot.com, som han påbegyndte i 2005. Bloggen er en af de ældste litteraturblogs i Skandinavien. Promenaden (2011-2017) er en anden litteraturblog, som Serup har været med til at grundlægge og bidrage med tekster til. Derudover har Serup været redaktør ved flere litteraturtidsskrifter blandt andet Apparatur og internetportalen Litlive (2003-2008), som han grundlagde sammen med forfatterkollegaen Pablo Llambías.

Når Serup ikke skriver eller blogger, så underviser han i kreativ skrivning og litteratur på højskoler, universiteter og forfatterskoler herhjemme og i de andre nordiske lande.

Serup kan bryste sig af både at have modtaget en pris og fået en guldmedalje. I 2006 modtog han Michael Strunge-prisen for sin poesi, og i 2008 fik han Københavns Universitets Guldmedalje for afhandlingen ”Poesi og relationel æstetik”.

Serup har dannet par med forfatterkollegaen Lone Hørslev, som han har to børn sammen med.

Skræp!

”Så gider jeg ikke høre mere på jer, siger bondemanden og finder en stor pose frem. Imens tømmer tyven hele huset, men bondemanden opdager ingenting – han jagter sine gæs i laden i morgen bliver I alle sammen kørt på slagteriet, siger han og klapper på posen.”
”Skræp!”, s. 17.

I 2003 udgav Martin Glaz Serup den illustrererede børnebog ”Skræp!”, der foregår på en bondegård. Om dagen udbryder der kaos på bondemandens gård. Gæssene tyranniserer gårdens dyr og driver bondemanden til vanvid med deres skræppende, hvæsende lyde. De farer rundt, basker med vingerne og skræmmer de andre dyr, så de også bliver urolige; hundene gør og køerne brøler. Oplevelsen af forvirring forstærkes af Pia Thaulovs tegninger, der på humoristisk vis illustrerer, hvordan dyrene bliver ustyrlige som når hønsene taber fjerene af bare befippelse.

Postyret bliver uudholdeligt for bondemandens kone, der ender med at flytte fra gården. Om natten kan bondemanden ånde lettet op, for der går gæssene til ro, men en nat lister en tyv ind på gården. Gæssene vågner og alarmerer bondemanden, men det forstår bondemanden ikke – han tror, at de bare er ude på ballade igen. Bondemanden mister tålmodigheden, og i stedet for at forsøge at finde årsagen til, at gæssene går amok, jagter han dem ind i laden, imens tyven tømmer huset. Gæssene bliver slagtet, konen kommer tilbage, og selvom tyven har stjålet alle deres møbler, er de alligevel glade for at være genforenet.

24805786

Det er ikke kun en historie om ustyrlige gæs. Det er også en kærlighedsfortælling, der skildrer, hvordan ydre omstændigheder kan ødelægge en ellers god relation. Selvom man elsker hinanden, kan der ske begivenheder i ens liv som gør, at man må skilles. For bondemanden og hans kone er kærligheden endnu stærkere end før, konen forlod gården. Deres kærlighed til hinanden er så stærk, at de ikke savner de ting, som tyven stjal. Måske er det ikke så vigtigt, om man har et fjernsyn, hvis bare man har nogle mennesker omkring sig, som man holder af.

Det er en fortælling, hvor læseren har mere viden end karaktererne. Læseren forstår, hvad der sker, det gør bondemanden ikke, og på den måde tematiserer historien også misforståelse og miskommunikation. Er man en gang blevet stemplet som ballademager, farver det andres opfattelse af én.

 

Historien om Daniil Kharms

”Engang byggede en mand en gigantisk maskine af jern i sin lejlighed. Hvad kan den, spurgte hans venner, når de kom på besøg. Ingenting, svarede han, det er bare en maskine. Maskinen voksede og voksede, og til sidst var der ikke plads til hverken manden eller hans venner i lejligheden.”
”Historien om Daniil Kharms”, s. 1.

Den illustrerede børnebog ”Historien om Daniil Kharms” udkom i 2017 og er Martin Glaz Serups tiende børnebog. I fortællingen bygger Daniil Kharms en stor maskine lige midt i sin lejlighed. Maskinen kan ikke bruges til noget, men alligevel bliver Daniil Kharms ved med at bygge på den. Maskinen vokser og vokser, og til sidst er der ikke længere plads til Daniil Kharms i lejligheden.

Daniil Kharms er en historisk person, som levede i Leningrad fra 1905-42. Han arbejdede som børnebogsforfatter og blev retsforfulgt for at skrive absurde tekster. Han døde af sult i et af Stalins fængsler under Anden Verdenskrig. Fortællingen er inspireret af hans liv og skrevet i hans ’ånd’, på den måde, at den er absurd og humoristisk, som de historier Daniil Kharms selv skrev. Det er absurd at bygge en kæmpestor maskine som ikke tjener noget formål, ligesom det er humoristisk, når Daniil Kharms lægger sig midt på gaden for at samle appetit.

53482694

Daniil Kharms er en mand, der er ligeglad med, hvad andre tænker om ham. Han gør, som det passer ham. Daniil Kharms’ handlinger virker groteske og uforståelige, fordi det bliver opfattet som negativt at spilde tiden. At bygge en funktionsløs maskine ville have vakt opsigt i det produktionsbegejstrede Rusland lige efter revolutionen, påpeger Anita Brask Rasmussen i en anmeldelse i avisen Information. (Anita Brask Rasmussen: Historien om Daniil Kharms er lige så absurd som historien om Daniil Kharms. Information, 2017-11-04).

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om vi ikke også i dag lever i et samfund, som er optaget af effektivisering og målrettethed, og netop derfor stikker Daniil Kharms’ handling også ud i dag. Daniil Kharms blev retsforfulgt for at være absurd, han var for underlig, ”men hvem har ret til at bestemme hvad der er underligt, og kan man være for underlig?”, spørger Anita Brask Rasmussen i anmeldelsen.  

Illustrator Mette Marcussen har skabt kollager til fortællingen. Kollageteknikken går ud på at kombinere og sammensætte forskellige billeder og tegninger. Motiverne leder tankerne hen på Rusland som for eksempel de russiske babusjkadukker.

Ingen verdens ting

”Men så en dag kom krigen selv helt op til huset og bankede på. Krigen var ikke som man skulle tro. Ikke som Clara og spejlet havde forestillet sig. Den havde ikke horn, og den havde ikke klør, den havde ikke skæl og ikke en hale, den havde ikke røde øjne. Den lignede ikke de drager som de havde hørt historier om. Krigen havde ikke noget ansigt. Den kunne hverken tale eller høre, den havde hverken arme eller ben. Det er svært at forklare. Krigen var der bare. Indtil den ikke var der mere. Så tog den videre, og nu er den et andet sted – hos nogle andre.”
”Ingen verdens ting”, s. 5.

”Ingen verdens ting” er en illustreret børnebog, som Martin Glaz Serup udgav i 2017. Det er en fortælling om krig og venskab fortalt af Clara, som oplever krigen helt tæt på. Clara er en dør, og hun sidder i et hus, som er lige så gammelt som hende selv. Det er fra hendes synsvinkel, at historien er fortalt. Hun er lavet af træ og har kunnet tale, siden hun fik et dørhåndtag. Når ting bliver tillagt menneskelige følelser og bevidsthed, kaldes det besjæling. Talende ting kender vi især fra eventyrgenren, og H.C. Andersens historie om tepotten er et eksempel på et eventyr, der benytter besjæling som fortællergreb. Den type eventyr, hvor handlingen er fortalt fra en genstands synsvinkel, kaldes også for tingseventyr.

Clara bliver venner med spejlet, som hun kan tale med. Krigen bryder ud. Familien, der altid har boet i huset, må flytte, nye mennesker flytter ind, og det er en forvirrende periode for Clara og spejlet. Tingene fra huset forsvinder. Det er altså ikke kun menneskene, der mister dem de holder af, også Clara og spejlet oplever, at de mennesker og andre ting som de synes om, forlader huset eller forsvinder.

53664938

Vinteren kommer og menneskene fryser, så de må brænde træsengen for at få varmen, sengen skriger, alle skriger. Gennem de forsømte tings perspektiv skildres krigens konsekvenser: den er udmattende og uforståelig. Vi er i stand til at forestille os ting, der bliver levendegjort, men det er svært at forestille sig, hvordan krigen ser ud. I fortællingen får tingene liv, men krigen har ikke noget ansigt. Tingene får stemmer, men krigen er stum. At lade ting fortælle historien giver den effekt, at de bliver et spejl for vores tanker og følelser. Som læser kan man både føle sig lidt på afstand af handlingen, fordi det er genstande og ikke mennesker det sker for, samtidig med, at de levendegjorte ting også vækker genkendelse.

Cato Thau-Jensens illustrationer er foruroligende og udtryksfulde, og de er med til at gøre tingenes liv i huset endnu mere livagtigt.

Huset på havets bund

”Der er mange rum i farfars kælder, og de er alle sammen fyldt med ting. Han rækker mig en underlig firkantet skærm af en slags, en gammeldags ipad. Der hænger en ledning og dingler fra den.
- Denne her aner jeg ikke hvor kommer fra, siger farfar. – jeg havde selv sådan en som barn.
- Hvad kan den?
- Prøv at se på den, farfar sætter ledningen i kontakten og trykker på en knap. Et blåt lys skvulper ud over os sammen med en knagende lyd. Det er lidt som et fjernsyn. Vi ser på det. Det forestiller et hus på havets bund.”
”Huset på havets bund”, s. 4.

I 2018 udgav Martin Glaz Serup ”Huset på havets bund”. Historien begynder med, at jeg-fortælleren, en unavngivet pige, forklarer, at hun er syg med feber og derfor bliver passet hjemme hos sin farfar. Pigen hjælper sin farfar med at rydde op i kælderen, og de finder et mystisk apparat, en slags gammeldags ipad fra farfarens barndom, der både ligner et fjernsyn og et akvarium. Pigen tænder for den, og på skærmen toner et hus på havets bund frem. I begyndelsen er der en klar grænse mellem den virkelige verden i kælderen og det fiktive, undersøiske univers på skærmen.

Imens farfaren og pigen kigger på maskinen i kælderen, sker der noget udenfor, og naboen kommer ned og siger, at den er helt gal. De har været så optaget af skærmen, at de ikke har opdaget, at haven er blevet oversvømmet. Ingen ved, hvor vandet kommer fra. To skikkelser, en mand og en pige, træder frem på skærmen. ”De ligner mig og dig”, udbryder pigen og som en profeti der går i opfyldelse, begynder vandet fra skærmen at sive ind i kælderen og får den fiktive og virkelige verden til at flyde sammen. Pigen får våde strømper, og pludselig er det som om, at pigen er inde i huset bag skærmen, og en kæmpepige står og kigger ind på hende.

53998615

Lars Vegas Nielsens illustrationer understreger den surrealistiske stemning med udflydende blålige farvenuancer. Læseren får ikke svar på, om pigen har febervildelser og befinder sig i en drømmetilstand, som hun vil vågne fra, hvilket skaber en uhyggelig og klaustrofobisk effekt, fordi vi ikke ved, om pigen er fanget i situationen.  Oversvømmelsen leder tankerne hen på abstrakte klimaforandringer, som kan være svære at forstå, og historien tematiserer den følelse af magtesløshed, man kan føle, når det, man kun kan forestille sig, bliver til virkelighed. Pigen kan ikke slukke for apparatet, ligesom man ikke kan slukke for klimaforandringerne.

Genrer og tematikker

Hverdagen er et centralt omdrejningspunkt i Martin Glaz Serups billedbøger. Læseren dumper lige ned i skildringen af dagligdagen, som den tager sig ud på bondemandens gård i bogen ”Skræp!” fra 2003 eller for en skør maskinbyggende avantgardist i fortidens Rusland i ”Historien om Daniil Kharms” fra 2017. Men blandt de genkendelige, hjemlige gøremål sker der altid noget uventet; som for eksempel i bogen ”Huset på havets bund” fra 2018, hvor der begynder at sive vand ud af farfarens gamle ipad eller i ”Ingen verdens ting” fra 2017, hvor en krig banker på døren. Hverdagen og virkeligheden forvrænges, fantasien får frit spil og surrealistiske, absurde, overraskende og tankevækkende begivenheder folder sig ud for øjnene af læseren. Fortællingerne er ledsaget af stemningsfyldte og detaljerede illustrationer, der skaber et univers som gør et stærkt indtryk.

Sammenspillet mellem mennesker, dyr og ting er et andet gennemgående tema. Forfatteren har et blik for genstande og deres fortællinger, og gennem et omsorgsfuldt sprog bliver der gjort opmærksom på tingenes og dyrenes væren.

Flere af forfatterens karakterer er anderledes og skiller sig ud fra mængden, som de rebelske gæs og Daniil Kharms. Det kan både være positivt og negativt at skille sig ud; negativt, fordi det kan føre til misforståelser, hvilket gæssene oplever, men også positivt, fordi de anderledes er gode til at finde på ting, som ingen andre havde tænkt på før, som at bygge en mærkelig maskine.  

Kendetegnende for bøgerne er også, at de giver et sprog til abstrakte fænomener som krig og klimaforandringer. Alvoren tager dog aldrig overhånd, og sproget har altid muntre undertoner. Den lune tone i sproget kan gøre det lettere at tale om svære emner.

Beslægtede forfatterskaber

I motivationen for tildelingen af Michael Strunge prisen til Martin Glaz Serup i 2006 for hans debutsamling ”Shylas ansigt” sammenligner litteraturforskeren Anne Marie Mai Serups skrivestil med Peter Laugesen, Dan Turèll, Klaus Høeck og adskillige andre fra 1960’ernes litterære nybrud. (Anne Marie Mai: Først og fremmest skal man jo have sin hverdag til at fungere. Information, 2006-08-24).

I Serups børnebogsforfatterskab er der særligt et tema, som trækker tråde tilbage i tiden, nemlig temaet omkring klimaforandringer, som det kommer til udtryk i ”Huset på havets bund”, hvor oversvømmelsen leder tankerne hen på de udfordringer, det ændrede klima medfører. Det er også en tematik, som andre børnebogsforfattere gennem tiden har skrevet om. I Kim Fups Aakesons bog ”Det hus som Jack og (Melissa) byggede”, der udkom i 2017, er verden ved at regne væk.

At miljø og klimaforandring optræder i børnelitteraturen er altså ikke et nyt påfund, allerede i 1970 skrev Ib Spang Olsen en børnebog med titlen ”Røgen”, som handler om forurening. På samme måde som Serup skriver om det alvorlige emne med et muntert sprog, behandler Ib Spang Olsen også emnet med humor og ironi. En tredje bog, der også handler om forurening, er Flemming Quist Møllers ”Snuden og Otto” fra 1981. Kort fortalt går historien ud på, at Snuden og odderen Otto må finde et nyt sted at bo, fordi deres mose er blevet forurenet. De drager til Afrika for at finde noget uberørt natur, men her er menneskene også ved at ødelægge den.

Om sine inspirationskilder udtaler Serup i et interview: ”Der er en håndfuld bøger, som jeg bliver ved med at tænke på med glæde. Der er Célines Død på kredit, Lyn Hejinians My life, og Gertrude Steins digt As a wife has a cow: A love story. De har i høj grad virket euforiserende på mig, både at læse op af og at tænke over, og på hver deres måde – måske særligt Céline og Stein – er de morsomme, kloge og vidt forgrenede. Der er en særlig dybde materialet, de kan så mange ting samtidigt. Der er humor og klogskab og krop, det en helt utrolig fysisk oplevelse at læse de her forfattere, man kan mærke det i hele sin krop.” (Malin Schmidt: Læser du bøger: Martin Glaz Serup. Information, 2013-06-15).

Også nye medier har en særlig plads i Serups forfattervirke. Han har sågar begivet sig ud i fænomenet SMS-noveller, som han talte med Lars Bukdahl om til Bogforum i 2013. Om brugen af medier i sit kunstneriske udtryk siger Serup: ”mest direkte måske på min blog (kornkammer) men ellers påvirker alle de medier jeg støder på, deres logik, og verden i det hele taget og så bredt forstået som muligt mit kunstneriske udtryk!” (Adrian Kasnitz: 8 spørgsmål til forfatteren. Bogens verden, 2009).

Bibliografi

Digte

Serup, Martin Glaz:
Shylas ansigt. Lindhardt og Ringhof, 2002.
Serup, Martin Glaz:
Travelling Salesman. Adressens forlag, 2002.
Serup, Martin Glaz:
Borgmester Gud. Lindhardt og Ringhof, 2003.
Serup, Martin Glaz:
4. Adressens forlag, 2005.
Serup, Martin Glaz:
Trafikken er uvirkelig. Borgen, 2007.
Serup, Martin Glaz:
Marken. Edition After Hand, 2010.
Serup, Martin Glaz:
Romerske nætter. Tiderne Skifter, 2013
Serup, Martin Glaz:
Endnu er dagen ikke spildt. Turbine forlag, 2019.
Serup, Martin Glaz: Uendelige sommer. Turbine, 2020.
Serup, Martin Glaz:
Marken. Turbine, 2022. (Et digt).

Et udvalg af essays og optegnelser

Serup, Martin Glaz:
Rejsen til Rügen (s.m. Thomas Oldrup og Lasse Lægteskov). Privattryk, 2004.
Serup, Martin Glaz:
Relationel poesi [11]. Syddansk Universitetsforlag, 2013.
Serup, Martin Glaz:
Læsesteder. Forlaget emanicipa(t/ss)ionsfrugten, 2018.

Børnebøger

Serup, Martin Glaz:
Skræp! Gyldendal, 2003. Illustreret af Pia Thaulov.
Serup, Martin Glaz:
Virus. Dansklærerforeningen, 2006. Illustreret af Morten Voigt. Billedroman.
Serup, Martin Glaz:
Sebastians monster. Alma, 2007. Illustreret af Lars Vegas Nielsen.
Serup, Martin Glaz:
Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget. Dansklærerforeningen, 2007. S.m. Hanne Kvist. Ungdomsroman.
Serup, Martin Glaz:
En spændende historie. Gyldendal, 2009. Illustreret af Cato Thau-Jensen.
Serup, Martin Glaz:
Da bedstefar var postbud. Gyldendal, 2010. Illustreret af Rasmus Bregnhøi.
Serup, Martin Glaz:
Yana og Eliah (og mange andre børn). Gyldendal, 2013. Illustreret af Lilian Brøgger.
Serup, Martin Glaz:
Ingen verdens ting. Gyldendal, 2017. Illustreret af Cato Thau-Jensen.
Serup, Martin Glaz:
Historien om Daniil Kharms. Jensen & Dalgaard, 2017. Illustreret af Mette Marcussen.
Serup, Martin Glaz:
Huset på havets bund. Gyldendal, 2018. Illustreret af Lars Vegas Nielsen.
Serup, Martin Glaz og Malin Kivelä: Hvis du møder en bjørn. Jensen & Dalgaard, 2021. Illustreret af Linda Bondestam. Billedbog.
Serup, Martin Glaz:
Trolden på tredje og to andre eventyr. Flachs, 2022. Illustreret af Kristian Eskild Jensen.

Om forfatterskabet

Web

Kornkammer er forfatterens blog, hvor han skriver om, hvad der optager ham for tiden.
På forfatterstemmer.dk kan man høre forfatteren læse op
Interview i 3.AM Magazine, 2003-10-10.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Martin Glaz Serup