Historien om Daniil Kharms

Citat
”Engang byggede en mand en gigantisk maskine af jern i sin lejlighed. Hvad kan den, spurgte hans venner, når de kom på besøg. Ingenting, svarede han, det er bare en maskine. Maskinen voksede og voksede, og til sidst var der ikke plads til hverken manden eller hans venner i lejligheden.”
”Historien om Daniil Kharms”, s. 1.

Den illustrerede børnebog ”Historien om Daniil Kharms” udkom i 2017 og er Martin Glaz Serups tiende børnebog. I fortællingen bygger Daniil Kharms en stor maskine lige midt i sin lejlighed. Maskinen kan ikke bruges til noget, men alligevel bliver Daniil Kharms ved med at bygge på den. Maskinen vokser og vokser, og til sidst er der ikke længere plads til Daniil Kharms i lejligheden.

Daniil Kharms er en historisk person, som levede i Leningrad fra 1905-42. Han arbejdede som børnebogsforfatter og blev retsforfulgt for at skrive absurde tekster. Han døde af sult i et af Stalins fængsler under Anden Verdenskrig. Fortællingen er inspireret af hans liv og skrevet i hans ’ånd’, på den måde, at den er absurd og humoristisk, som de historier Daniil Kharms selv skrev. Det er absurd at bygge en kæmpestor maskine som ikke tjener noget formål, ligesom det er humoristisk, når Daniil Kharms lægger sig midt på gaden for at samle appetit.

53482694

Daniil Kharms er en mand, der er ligeglad med, hvad andre tænker om ham. Han gør, som det passer ham. Daniil Kharms’ handlinger virker groteske og uforståelige, fordi det bliver opfattet som negativt at spilde tiden. At bygge en funktionsløs maskine ville have vakt opsigt i det produktionsbegejstrede Rusland lige efter revolutionen, påpeger Anita Brask Rasmussen i en anmeldelse i avisen Information. (Anita Brask Rasmussen: Historien om Daniil Kharms er lige så absurd som historien om Daniil Kharms. Information, 2017-11-04).

Man kan stille sig selv spørgsmålet, om vi ikke også i dag lever i et samfund, som er optaget af effektivisering og målrettethed, og netop derfor stikker Daniil Kharms’ handling også ud i dag. Daniil Kharms blev retsforfulgt for at være absurd, han var for underlig, ”men hvem har ret til at bestemme hvad der er underligt, og kan man være for underlig?”, spørger Anita Brask Rasmussen i anmeldelsen.  

Illustrator Mette Marcussen har skabt kollager til fortællingen. Kollageteknikken går ud på at kombinere og sammensætte forskellige billeder og tegninger. Motiverne leder tankerne hen på Rusland som for eksempel de russiske babusjkadukker.