”Låt oss hoppas på det bästa” (2018) (”Lad os håbe på det bedste”, 2019) er titlen på Carolina Setterwalls debutroman. Det er samtidig de sidste ord i en mail, Carolina modtager fra sin kæreste Aksel i maj 2014, mens hun sidder og ammer deres lille søn i lejligheden i Stockholm. Mailen har emnefeltet ”Hvis jeg dør” og indeholder blandt andet passwordet til Aksels computer. Først bliver hun forskrækket, så irriteret, da det går op for hende, at det er en af de for Aksel så typiske praktiske foranstaltninger. Han er direkte og usentimental, ”grænsende til det tvangsprægede realistiske”. Fem måneder senere dør Aksel af hjertestop, mens han sover.
Begivenhederne berettes i nutid af en jeg-fortæller, der henvender sig til et ”du”, som er den afdøde kæreste. Bogens første del foregår i årene 2009-2014 og krydsklipper mellem to spor. Det ene starter, da Carolina og Aksel første gang møder hinanden til nogle fælles venners Valborgsfest i foråret 2009. Det andet begynder ved romanens skelsættende begivenhed, den morgen i oktober 2014, hvor Carolina finder Aksel død i sengen. På den måde er læseren parallelt vidne til deres første euforiske fuldemandskys til lyden af AC/DC og telefonsamtalen mellem Carolina og kvinden på alarmcentralen fem år senere, hvor hun bliver bedt om at mærke efter Aksels puls, der ikke er der. I løbet af romanen udfoldes den mellemliggende periode, hvor de bliver kærester, flytter sammen, fascineres af og frustreres over deres meget forskellige personligheder og bliver forældre til sønnen Ivan.
Bogens anden del foregår i perioden 2015-2016, hvor Carolina møder en ny mand og bliver forelsket igen. Det går lynhurtigt, og Carolinas venner og tidligere svigerfamilie stiller sig kritiske over for tempoet, mens parret impulsforlover sig og flytter sammen med deres to sammenbragte børn. Setterwall beskriver den kådhed, der driver forholdet frem i den første tid, men som hurtigt erstattes af daglige kampe om huslige pligter og putterutiner, der kulminerer, da Carolina bliver gravid, men beslutter ikke at få barnet og kæresten afslutter forholdet. Tilbage er den eneste konstant gennem hele forløbet, Carolinas rolle som Ivans mor, og i sidste scene går de hjem til deres egen lejlighed for at lave kødboller og makaroni.