Ghassan Kanafani (1936-1972) hører til blandt de mest hyldede af palæstinensiske forfattere. Khanafani var udover at være forfatter også aktivist i PFLP. Hans roman ”Mænd i solen” (1990) handler om tre mænd, der forsøger at lade sig smugle ud af Palæstina til Kuwait i håb om en bedre tilværelse. Ligesom Shiblis roman foregår den også i årene umiddelbart efter Nakbaen, hvor mere end 700.000 palæstinensere blev gjort til flygtninge. Det skete også for Kanafani selv, der var 12 år gammel, da israelske soldater smed hans familie ud af deres hus. Hans roman ”Alt hvad I har tilbage” (1981) findes også på dansk.
Mahmoud Darwish (1941-2008) er en verdenskendt palæstinensisk forfatter med en lang række udgivelser af essays og poesi bag sig. Den eneste af hans bøger bøger, der er udkommet i fuld længde, er ”En tilstand af belejring” i June Dahys oversættelse (2021). Darwish skrev digtsamlingen, mens Ramallah, hvor han boede, var under belejring af israelske tropper. Der findes flere digte af Darwish oversat til dansk i tidsskrifter, bl.a. i ”Vi er mange”, der i 2020 udgav et temanummer om Palæstina, hvor hans digt om Gaza findes oversat, også af June Dahy. I det nummer findes også nogle af den palæstinensiske digter Maya Abu Al-Hayyats digte på dansk.
Mange palæstinensere har levet i eksil i flere generationer tilbage. Det gælder bl.a. for Yahya Hassan, der som sin biografi i sine bøger altid skrev, at han var statsløs palæstinenser. Hans digte udspiller sig i en dansk kontekst, men eksilet er stadig tydeligt. Hans inspiration fra imamers bønneoplæsning blev især tydelig, når han læste op. Hans skærebrænderagtige intensitet og direkte henvendelse i teksterne står i skarp kontrast til Shiblis mere intenst sitrende prosa, men de har vreden tilfælles.