En mindre detalje

Citat
”De fandt ingen våben på stedet. De to sergenter og soldaterne gennemsøgte området flere gange, men uden resultat. Til sidst vendte han sig mod den sammenrullede sorte bylt, der fortsat stønnede. Så kastede han sig over hende, greb hende med begge hænder og ruskede hende voldsomt. Hunden begyndte atter at gø, og hendes hulk blev stadig højere, og de to lyde blandede sig med hinanden. Han pressede hendes hoved mod jorden, mens han holdt sin højre hånd over hendes mund.”
”En mindre detalje”, s. 29.

”Tafsil Thanawi” (2017, ”En mindre detalje”, 2024) er Adania Shiblis tredje roman. Den falder i to dele. Den første del finder sted i sommeren 1949, et år efter Nakbaen, som kan oversættes til katastrofen. Det er det, palæstinenserne kalder den voldelige fordrivelse af deres folk, som ledte op til grundlæggelsen af staten Israel. Mere end 700.000 mennesker blev fordrevet fra deres land, og byer og landsbyer med arabiske flertal blev tømt for indbyggere. Det er i denne historiske kontekst, Shiblis roman finder sted.

En deling israelske sikkerhedsstyrker patruljerer i Negevørkenen. Hovedpersonen, som vi langt hen ad vejen befinder os inde i hovedet på, er delingens øverstkommanderende officer. Da delingen en dag støder på en beduinlejr, udsletter de den. De kidnapper en ung pige, som er den eneste overlevende fra massakren. Hun bliver holdt fanget i officerens telt, hvor han bliver mere og mere vanvittig. Han beordrer alt hår klippet af hende. Han voldtager hende, og til sidst slår han hende ihjel.

138585662

Det hele er skrevet på en måde, der på én gang er utroligt præcis og utroligt vag. Voldtægten er beskrevet med en isnende nøjagtighed, men ordet voldtægt bliver ikke brugt. Massemord eller massakre bliver ikke brugt om udryddelsen af hendes stamme. Mord bliver ikke brugt om hende. Shibli lader det være op til læseren at forstå, at den israelske hovedperson ikke engang tænker på sine ofre som mennesker og derfor ikke som noget, man kan begå en forbrydelse imod.

Bogens anden del foregår i Ramallah, formentlig et sted i 2010’erne, hvor en ung kvindelig fortæller bliver hyperfokuseret på at finde ud af mere om historien om denne unge kvinde i Negevørkenen, denne mindre detalje fra den store katastrofe. Hun opsøger arkiver og kører rundt på den besatte vestbred for at finde ud af mere. Shibli viser igen, hvordan sproget har begrænsninger. På intet tidspunkt taler hovedpersonen om besættelse eller udslettelse. Men hendes køreture finder sted med adskillige kort i bilen, bl.a. fordi israelerne har bygget en hel ny infrastruktur, hvor de arabiske navne på steder ikke længere findes.