I 2023 udgav A. Silvestri sin tyvende bog, novellesamlingen ”Tanker om at flygte”. Bogen indeholder 10 noveller, og de fleste tekster forholder sig til det at flygte. I den indledende historie, ”Her skal By være”, vandrer en gruppe af store tænkere for at finde et sted at etablere et samfund, og da de endelig har etableret sig, rammer katastroferne gang på gang, så de konstant må genopbygge. Novellen er en filosofisk og mytologisk beretning om modgang, der minder om et eventyr med en morale: At man skal blive ved med at forsøge, for ellers bliver man ikke klogere.
135707473
I novellen ”Ingelises vrang” har en kvinde angst for at komme til det, som umiddelbart er en læge eller tandlæge. Snart går det dog op for læseren, at vi (måske) befinder os i en parallelvirkelighed, hvor man bl.a. kan manipulere fostre inde i maven på gravide. Tvivlen råder imidlertid, og novellen ender med ikke at afsløre, om den angste Ingelise med de store babydrømme egentlig er psykisk syg, eller om det er samfundet, der har udviklet sig i en syg retning. Den tvivl kaldes ofte for den ’tomme plads’, som er en betegnelse for de mellemregninger, læseren selv må lave i mødet med en tekst.
I ”Christian Pedersen skal gå i nul” er en kvinde blevet seksuelt overfaldet, og det har udløst et glubende raseri. Vreden får hende til at blive seriemorder, hvor hun torturerer sine ofre, der alle hedder Christian Pedersen eller varianter af det navn, til døde, og generelt er der i flere noveller, særligt ”Brænding”, seksuelt eksplicit indhold – uden at det udelukkende handler om det. Snarere indgår det seksuelle ofte som en dimension af menneskets ensomhed og ønske til både at forbinde sig til andre mennesker og ødelægge dem.
”Tanker om at flygte” er eksperimenterende i både form og sprog. En novelle – ”Amaryllis Faeton” – er således skrevet udelukkende som dialog, mens førnævnte ”Christian Pedersen skal gå i nul” overskrider en uskreven skriveregel om, hvor mange sammenligninger man rent sprogligt ’må’ have i en tekst.