Forår

Citat
”Security, sagde Josh. Det er det som du kalder det. Jeg kalder det at bevare en illusion. Hvilken illusion? spurgte hun. At det eneste det skulle handle om, er at holde folk ude, sagde han. (…) Virkelig en stor nation. Et storslået land. Det er det som du siger der er indbegrebet af ekskrement, sagde hun. En gang politisk korrekt metroliberalt lort. Det er dig der er fucking indbegrebet af ekskrement.”

”Forår”, s. 160.

”Spring” fra 2019 er tredje del af Ali Smiths Brexit-årstidskvartet (”Forår”, 2020). Dagsordenen er også i denne roman at indkapsle et nuanceret øjebliksbillede af Storbritannien. Natur og følelser sprudler side om side med mørke, kyniske samfundsovergreb, når der zoomes ind på de horrible forhold, som samfundet byder de nødstedte, det ikke vil kendes ved. Samtidig rummer romanen også et håb for nationen, udtrykt med en tro på potentialet i mødet imellem mennesker.

Bogens karakterer repræsenterer vidt forskellige livserfaringer, holdninger og aldre (spændet går fra 12 år til op i 60erne). Tilfældet samler dem i en tosset, lille kaffevogn, der ikke sælger kaffe, og de kører af sted ud i det skotske højland, presset sammen på forsædet, så alle uundgåeligt forstyrres i deres verdensorden.

Handlingsstrenge, der stritter i alle retninger, flettes sammen. Tættest følger vi den ældre filminstruktør Richard Lease og hans sorg over en nyligt afdød veninde. På selvmordets rand dumper pludselig en ny mening med livet ned ved hans side (bogstaveligt talt) i form af en vaskeægte topfan af hans tidlige filmværker. Hun hjælper immigranter på flugt, og han optages i deres fællesskab. I skarp kontrast står den unge, men allerede forhærdede Brittany. Ensom og ubehageligt bevidst om, at arbejdet på et center for illegale immigranter gør hende stadig mere kynisk. Skæve individer plukkes ud af et skævt samfund og skildres fra skæve vinkler, og effekten er en særlig Smithsk optimisme. Personerne matches på magisk vis, da de mødes som de mennesker, de nu engang er. Et møde, der ikke overraskende muliggøres af en forunderlig 12-årig pige ved navn Florence.

47832195

”Forår” cirkler om skårene i det splittede Storbritannien, og ønsket om at skabe forsoning illustreres konkret med en togrejse fra England til Skotland. På den ene side skildres et bureaukratisk og dehumaniserende England, på den anden side et rodfæstet Skotland, hvor personerne søger hen for frisættelse. Se her, hvad der sker, når man sætter politik over mennesker, synes romanen at sige. Og sådan opridses, med forårets brusen i tapper konkurrence med fake news og hate speech på sociale medier, skellet imellem leavers og remainers i den fortsat aktuelle Brexit-krise.