En fremmed banker på

Citat
”Hun kiggede op på bjergene. Ude i mørket oppe på bjergkammen, i månelysets silhuet, svævede alle de personer, hun kunne have været. (…) De vinkede til den rigtige Eve, ligesom hendes afdøde forældre havde gjort, og sparkede med fødderne og dansede, som om man på et hvert tidspunkt i livet simpelthen kunne have ændret mening og valgt et andet selv.”
”En fremmed banker på”, s. 288-289.

Ali Smiths roman ”The Accidental” fra 2005 (”En fremmed banker på”, 2006) sender læseren på en psykologisk og nuancerig tour de force hos familien Smart, der får et uventet og omkalfatrende besøg af den fremmede kvinde Amber i deres sommerferie. De har lejet et sommerhus i Norfolk i håb om en idyllisk landsbyoplevelse, men idyllen lader vente på sig. Alle fire familiemedlemmer, moderen Eve, stedfaderen Michael, lillesøster Astrid på 12 og storebror Magnus på 17 er nemlig gået i stå, og de har det elendigt på hver sin måde.

 

26378176

Eve er en skriveblokaderamt forfatter, Michael en desillusioneret, utro litteraturprofessor, Astrid er ensom og afhængig af at lægge en kameralinse imellem sig selv og verden, og Magnus lider under en forfærdelig skyld, fordi han indirekte har været skyld i en yngre skolepiges selvmord. Amber får lov at overnatte, og familiemedlemmerne falder hovedkulds for hende trods – eller netop på grund af – hendes direkte, ret grove facon. Opholdet bliver en længere affære og afsluttes først, da Amber får prikket for meget til moderen Eve, som med ét mærker jorden bevæge sig ubehageligt under sig. Væk må Amber, og da familien vender hjem fra sommerhuset, er deres hus tømt for møbler, mens telefonsvareren er fuld af skæbnesvangre beskeder. Familien Smart må bogstaveligt talt starte helt forfra.

Romanen falder i tre dele: ”Begyndelsen”, ”Midten” og ”Slutningen”, og sådan afspejles den proces i personernes identitetsrejse, som foranlediges af den fremmede Amber. Tematisk kredses der om at stå i en stor livskrise og have et akut behov for at blive set for at kunne være til i verden. Amber opfylder det behov hos dem alle, og et underholdende element er, at de i dén grad kun er i stand til at se deres egen næsetip.

Familiekonstitutionens kompleksitet og individets fundamentale ensomhed afspejles ved at lade de fire familiemedlemmer fortælle historien på skift. Sådan oplever læseren kløften imellem deres verdener – samtidig med at grebet fungerer effektfuldt ved at skabe suspense. De formmæssige greb er med til at skabe genuin indlevelse hos læseren, som ved slutningen af bogen er opfyldt af et oprigtigt håb for familiens fremtid.