Genrer og tematikker

Ali Smiths forfatterskab kredser om identitetssøgen og udfordringerne ved at finde sine ben og være tro mod sig selv trods presset fra ydre omstændigheder – det være sig fraværet af en far eller en mor, skæbnesvangre handlinger begået af ungdommelig uvidenhed eller oplevelsen af ikke længere at føle sig hjemme i ens eget land.

Mødet imellem mennesker står centralt i Smiths litteratur, hvor intet menneske er en ø – vi har alle brug for hinanden for at eksistere som mennesker. I ”Efterår” har allerede den otteårige Elisabeth mod til at opsøge venskabet med den gamle Daniel trods sin mors uvilje, og i ”Vinter” vækkes den gamle, vrede Sophia fra ensomhedens og demensens tåger ved sin søsters og søns nærvær. Et menneskeliv reddes fra selvudslettelse på togskinnerne i ”Forår” og fører til omkalfatrende, eksistentielle samtaler. Smiths værker holder sig gennemgående til et mindre persongalleri, og de få karakterer foldes så til gengæld overbevisende ud. Hun skildrer sine personer indefra med psykologisk dybde og en stor interesse for detaljen. Intet er for småt – og intet er for stort.

Stilistisk veksles der i romanerne imellem det realistiske og det surrealistiske, og det er et greb, der understreges af en legesyg stil, som ikke tager sig selv alt for alvorligt. Glidningerne fylder især i de nyeste værker ”Efterår” og ”Vinter”, men spiller også en rolle i for eksempel den ældre ”Pige møder dreng”, hvor myten om Iphis smelter sammen med den nutidige fortælling. Hvor ”En fremmed banker på” adskiller sig som en realistisk, psykologisk roman, der tegner runde, alsidige personer frem, lader ”Efterår”, ”Vinter” og ”Forår” på modernistisk vis i højere grad personerne forblive flade typer. Her skildres med en ironisk distance, som betyder, at læseren i højere grad oplever begivenhederne med et helikopterblik og jævnligt påmindes den – som oftest subtile, men aldrig tvetydige – politiske dagsorden.

Ali Smith sætter også privat politisk engagement højt, og feminisme (kvindemisbrug og kønslig ulighed), krig (i Irak og Syrien), fremmedfjendskhed, asylbørns vilkår og politisk magtmisbrug udgør en rød tråd i forfatterskabet. Det overrasker derfor heller ikke, at bøgerne rummer en glæde ved karakterer, der sætter spørgsmålstegn ved det konventionelle: Vi har Amber i ”En fremmed banker på”, Daniel i ”Efterår”, Lux i ”Vinter” og Florence i ”Forår”. Alle går de i front i protest mod det meningsløse, med en forkærlighed for det kontroversielle og evnen til at vende normerne på hovedet og få folk til at tænke sig om en ekstra gang. I ”Forår” giver det et sug af chok blandt personalet i modtagelsescenteret, da stedets uhumske toiletter pludselig rengøres, efter en mærkværdig skolepige har aflagt visit hos direktøren. Som læser fratuskes man et smil, for intet er for småt eller for konkret til at spejle det store billede. Men er der egentlig noget at smile af? Den dobbelthed kredser gennem alle Smiths bøger.