Pige møder dreng

Citat
”Men hvad er Cilla Black så, dreng eller pige? Det er, som om hun ikke er nogen af delene. Hun kan kigge på drengene, hvis hun vil; hun kan gå rundt om skærmen og kigge på pigerne. Hun kan gå mellem de to sider som en tryllekunstner eller en vittighed, Publikum griner altid højlydt, når hun gør det. (…) Cilla Black er fra tresserne, siger vores bedstemor. Som om det forklarer alt.”
”Pige møder dreng”, s. 14-15.

I ”Girl Meets Boy: The Myth of Iphis” fra 2007 (”Pige møder dreng”, 2008) spinder Ali Smith en nutidig fortælling om to søstre og deres forskellige tilgange til konventioner, køn og kærlighed over Ovids myte om pigen Iphis, der for at overleve må vokse op som en dreng, og for at få den pige hun forelsker sig i, må skifte køn og blive en mand. Romanen er en del af en international myteserie, hvor hver forfatter genfortæller en myte efter eget valg.

De to søstre Anthea og Imogen er tæt knyttede, men meget forskellige. Pigerne deler en tung fortid med en mor, der har forladt dem, og meget elskede og vigtige bedsteforældre, der på samme måde pludseligt forlod familien og stak til søs. Imogen bor nu som ung voksen i bedsteforældrenes hus.

27603351

Den yngste søster Anthea forelsker sig i drengepigen Robin, og det er ganske ukompliceret stor kærlighed. Anthea er et rendyrket eksempel på en klassisk Ali Smith-karakter, nemlig en person der nærmest af natur på uhøjtidelig vis udfordrer samfundets fordomme og konventioner – hvorimod den ældste søster Imogen har det anderledes svært ved at stikke ud og derfor pines af søsterens homoseksualitet. Begge søstre skildres med indre synsvinkel og i jeg-person, så læseren får fuld indlevelse i de to meget forskellige måder at opleve verden på. Imogen har så travlt med at passe ind, at hun har anorektiske symptomer. Det er derfor en stor forløsning, da hun pludselig tager enorme mentale udviklingsskridt på en togrejse London tur-retur. En ny, friere verden fyldt med kærlighed står nu også åben for hende.

Romanens omdrejningspunkt er det flydende køn, og gennem hele romanen belyses den manglende betydning af biologisk at være født som det ene eller det andet. Romanen har også en politisk dagsorden, og søstrenes bedstefar åbner for eksempel med at fortælle om, hvordan han kæmpede for kvinders valgret i begyndelsen af 1900-tallet, dengang han selv var pige. Anthea og kæresten Robin kæmper på samme vis feminismens sag i nutiden og starter et graffiti-oprør overalt i den pæne, skotske by Carrbridge.