Hjalmar Söderberg har flere fællestræk med andre af de moderne gennembrudsforfattere i Skandinavien. For eksempel er hans debutroman impressionistisk à la Herman Bang, og de kvindelige karakterer i flere af hans romaner deler skæbne og livsvilkår med husfruen Nora Helmer og hendes veninde Kristine Linde i norske Henrik Ibsens dagligstuedrama ”Et Dukkehjem”. Heri forfærdes Nora over, at hendes mand Thorvald Helmer vægter sit renommé over deres kærlighed. Hun ender med at forlade ham, selvom det betyder, at hun må efterlade sine børn og gå en usikker økonomisk fremtid i møde. Et andet teaterstykke, der var medvirkende til at indlede den nordiske sædelighedsfejde, hvor man diskuterede kønsmoral, kvinderettigheder og forskellen på de to køns seksualitet, er den norske dramatiker Bjørnstjerne Bjørnsons ”En Handske” fra 1883.
I en anmeldelse i Berlingske Tidende sammenligner litteraturanmelder Søren Kassebeer ”Doktor Glas” med den tyske nobelpristager Thomas Mann: ”det er et af den slags værker, der - som den samtidige tyske forfatter Thomas Manns næsten samtidige fortælling »Døden i Venedig« - på ganske lidt plads rummer en beretning, der har det hele med: Psykologi, stemning, refleksion, plot. Og som fortæller sin uhyggelige, kontroversielle, relevante og rasende moderne historie så godt, at man ikke kan fjerne en enkelt stavelse, uden at den fuldkomne konstruktion risikerer at lide overlast.” (Søren Kassebeer: 6 stjerner: Dette er en perfekt roman. Berlingske, 2023-03-11).
Endelig gik den svenske forfatter Kerstin Ekman i 2009 i dialog med ”Doktor Glas” i sin ”Mordets praktik” (”Mordets praksis”, 2011). Det er ligeledes en dagbogsroman, hvis hovedperson er en bitter, utilfreds og seksuelt afholdende læge, og hvis centrale moralske dilemma handler om, hvorvidt det kan forsvares at tage et andet menneskes liv.