”Chellam” og ”Månens urt” veksler begge mellem fortællende prosastykker og digte af varierende længde, helt ned til en enkelt linje. Der er mange gentagelser af sætninger og af det konkrete indhold i teksterne, der skaber et sanseligt og næsten eksotisk univers. Udover de to skønlitterære værker har Sabitha Söderholm bidraget til essaysamlingen ”Afbrydelser” (2023) og udgivet essayet ”Hvis også jeg kunne skrive om liljekonval” på idoart.dk (2021). Gennem Sabitha Söderholms værk løber en blomstrende streng af næsten grænseløs naturforbundethed og i det hele taget en interesse for forbindelser mellem mennesker, tider og steder. For hvordan kan man forbinde sig med hinanden, hvis man er adskilt og i øvrigt ikke taler samme sprog – eller er adskilt af døden? Det kan man gennem kroppen, gennem ritualer og nærvær med naturen. Samtalen kan også ske gennem naturen, som når fortælleren i ”Chellam” kigger på de hellige banyantræer, som kolonialister hængte lokale oprørere i. På den måde skriver Söderholm kolonihistorie og natur sammen med naturen som fortæller. Hun er politisk, men også sanselig og sårbar og spirituel.
Hun skriver om adoption og identitet og om alt det, der kunne have været anderledes: ”Hvad vil det sige at have kunnet et sprog og så møde det igen uden at forstå det? Hvad vil det sige at smage på noget, som hele ens krop reagerer på, uden at have minderne? Der er noget i genmødet, der får én til at tænke over, hvad man ellers kunne have været. Hvem det var meningen, man skulle have været.” (Rikke Luna og Matias: Sabitha Söderholm: Kan sorgen blive noget, vi deler? Idoart.dk, 2022-10-19). Selv kalder Sabitha Söderholm sin skrift for indsamling, som en måde at skrive om alt det tabte, der kunne være givet videre gennem generationerne, men som måske er tabt nu: sprog, viden, ritualer og forbindelser. »Jeg kalder tit min skrift for indsamling. Chellam handler meget om at finde en fast grund at stå på i et liv, der er splittet eller fragmenteret, og hvor der er store huller i hukommelsen. Og den handler om at indsamle dufte, steder, planter og ting, man kan skabe et nyt landskab ud fra«. (Bodil Skovgaard Nielsen: Sabitha Söderholm vil skabe et forrådskammer af omsorgsfulde ord. Information, 2023-06-26).
I begge hendes udgivelser er omsorg og sorg udgangspunktet: »Det, jeg arbejder med, udspringer af et ønske om at drage omsorg. Og den måde, jeg kan gøre det på, er ved at forsøge at skabe et sprog, der er omfavnende,« (Bodil Skovgaard Nielsen: Sabitha Söderholm vil skabe et forrådskammer af omsorgsfulde ord. Information, 2023-06-26). Og netop dette forrådskammer af omsorgsfulde ord giver plads til både poetiske sansninger og politisk bevidsthed.